GRATIS arrangement i Højer: Vinterøsters ved Vadehavet – se programmet her

Har du mod på at samle de store Vadehavsøsters? Muligheden er der nu for erhvervsfiskere og bi-erhvervsfiskere. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Er du også vild med østers, eller bare interesseret i at få mere at vide om østers, der jo ligger lige til at plukke ude i Vadehavet.

Så er det her arrangement lige noget dig og hele familien – tag børnene med.

Det sker på Højergård, Torvet 1 i Højer lørdag den 11. marts fra kl. 11-15.

Følg med i køkkenet og smag:

Elever fra Hotel- og restaurantskolen i Valby giver deres bud på hvordan man kan tilberede østers.

Mød kokken Preben Madsen fra Herregårdskælderen i Vejen og smag gourmet østers.

Vognporten: Dekorer de flotte østersskaller eller lav flotte ophæng.

Bålsted: Smag de rå og friske østers eller tilbered dem over bål.

Mød turguider fra Tønnisgård.

Stuehuset: Mød keramikere og kunstnere i stuehuset og se deres flotte værker.

Arrangementet er GRATIS og åbent for alle, du skal blot tilmelde dig på voresmarsk.dk/events

Arrangementet er støttet af Region Syddanmarks Kulturpulje og gennemføres i samarbejde med Vadehavets Oplevelser.

Kilde: Vores Marsk