FV2022: Tre slags liberale på gågaden i Tønder

Radikale Venstres Finn Hartvig Nielsen, Liberal Alliances Henrik Dahl og Venstres Jacob Chr. Nielsen på gågaden i Tønder. Pressefoto

Der er flere måder at være liberal på. På gågaden i Tønder kunne man blive introduceret til tre forskellige af slagsen i form af Radikale Venstres Finn Hartvig Nielsen, Liberal Alliances Henrik Dahl og Venstres Jacob Chr. Nielsen

For selvom de alle tre kommer fra et liberalt udgangspunkt, er det alligevel muligt at finde forskelle i deres politiske prioriteter. Fx

”Dansk politik har ikke brug for mere midterpolitik. Tværtimod er der brug for mere markante forskelle mellem blokkene – og for en borgerlighed, som vil tage kampen op imod den socialdemokratiske velfærdsideologi.” – Henrik Dahl (LA)

”Vi har brug for et smidigt arbejdsmarked, og herunder en effektiv grænsekontrol som ikke hindrer at medarbejdere sydfra kan passe deres arbejde Danmark.” – Jacob Chr. Nielsen (V)

”Der skal plantes skov og vi skal have mere vild natur. Landbruget skal på sigt være fuldt bæredygtigt og ikke kun i økonomisk forstand.” – Finn Hartvig Nielsen (RV)

De tre kandidater delte også tre forskellige slags valgmaterialer ud. Ved Liberal Alliances Henrik Dahl kunne man få en kuglepen. Hos Venstres Jacob Chr. Nielsen var der chokoladeboller imens Radikales Finn Hartvig Nielsen kunne give børnene en lyserød vindmølle.

Henrik Dahl blev flankeret af sin nummer to på listen, Carl Andersen, der kunne tilbyde kildevand.