Fredag den 1. maj 2026 valfarter tyskerne til Tønder

Traditionen tro er der rigtig mange turister på gågaden i Tønder - specielt på de tyske helligdage. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Traditionen tro er 1. maj en officiel helligdag i Tyskland.

Det er “Tag der Arbeit”, der fejres som en officiel fridag. Dagen blev fastlagt allerede i 1890 som “Kampftag der Arbeiterbewegung”.

Det betyder, at der igen i år vil være en del tyske en-dages-turister i byer som eks Tønder og Aabenraa, der begge ligger tæt ved dansk/tyske grænse.

Man kan egentlig godt gå så vidt, at man kan kalde dagen i dag for “omvendt grænsehandel”.

Normalt er det jo danskerne, der valfarter syd for grænsen for at købe billige sodavand, øl og slik.

I Tønder har butikkerne på gågaden åbne fra kl. 10.00 – 17.30 også fredag den 1. maj.