Citroën HY fejrer 75 års jubilæum 4.-7. august 2022 på Tønder Campingplads
Citroën HY er produceret fra 1947-1981. Der kom ca. en halv million eksemplarer ud på vejene i mange forskellige størrelser.
Den blev stort set ikke ændret i de 34 år den blev produceret.
Citroën HY blev brugt til varetransport, minibus og som salatfad.
Herhjemme er den mest kendt fra Olsen-Banden filmene, hvor Egon Olsen bliver hentet i salatfadet…
Det er HY team, der er en del af Dansk Citroën Klub, som blev stiftet i 1987 og tæller ca.70 medlemmer der holder jubilæet.
Der er tilmeldt 30 biler.
Fredag den 5. og lørdag den 6. mellem kl. 10 og 15 er der mulighed for at se bilerne nede på campingpladsen.
– Min HY`er har jeg købt i Holland i 2015, men den kommer fra Nice i Frankrig, lyder det fra Broder Lützen fra Tønder (KongChristian), der også deltager i træffet.
– Det er en Citroën HY78 årgang 1975 som jeg selv har bygget om til en autocamper.



