Det er et pragtfuld værk Inge Lise Mogensen Bech har udført om Franciska Clausen.

288 sider fyldt med fakta om havnebyen Aabenraa`s vel nok største kunstner.

Særdeles velskrevet.
Med at fantastisk udvalg af værker af Franciska Clausen.

En kvinde, der konstant udviklede sig.

Man mærker tydeligt hendes forbitrelse.

Måske det samme, der fik Emil Nolde til at reagere kraftigt mod Max Liebermann, der nærmest satte reglerne for hvordan RIGTIG kunst skulle se ud.

Måske var det fordi hun var kvinde.

Eller måske netop fordi hun var kvinde.

Måske er det netop derfor Franciska Clausen og hendes kunst er så interessante.

Historien bag kunsten.

Franciskas historie og oplevelser i et Frankrig, hvor værelserne var så små, at man bare måtte ud i cafèmiljøet i dagtimerne om ikke andet så for at få frisk luft.

Livets historie.

I en tid hvor vi 2 minutter efter at det siler ned i Oslo, ser de første fotos i Aabenraa.

Køb bogen eller skriv den på ønskesedlen til jul.

Verden er lille – Postbuddet og bydrengen

Ind i mellem er selv Aabenraa en lille plet i geografien, og man oplever ting og sager helt tilbage fra 1970`erne som var det i går.
Forleden var der loppemarked på Folkehjem.

Eller rettere, i kælderen under Folkehjem.
Der var ikke tale om en kø af betydning ved åbningen.

Alligevel stod vi to i køen.
Og ordene faldt hurtigt: – Mon der er noget af Franciska Clausen?
Det kunne jo sagtens være.
Og så var der ikke langt til: – Jeg husker godt hun boede i Vestergade. – Jeg var bydreng i halvfjerdserne og det hændte at jeg fik en varetur til Franciska Clausen.
– Sjovt du siger det.
– Jeg var postbud på det tidspunkt og leverede hendes post, lød det fra førstemanden i køen, der som sagt kun bestod af os to.

Sådan.

Og lad det blive afsløret.

Andenmanden i køen fandt ikke noget af Franciska Clausen.

Franciska Clausen – udgivet hos Strandberg Publishing