Første lykønskning fra H.M. Kongen til 100-årig fødselar

Kongen viderefører tradition. Foto: Kongehuset

I en lille by i Nordjylland modtager en 100-årig fødselar den 23. januar 2024, som den første, en lykønskning fra H.M. Kongen.

Kongen har nemlig besluttet at videreføre traditionen med, at Majestæten sender lykønskninger til borgere, der fylder 100, 105 og 110 år. Derudover vil Kongen også fortsætte med at sende lykønskninger i anledning af diamant-, krondiamant-, jern- og atombryllupper ved henholdsvis 60, 65, 70 og 75-års ægteskab.

Traditionen med lykønskninger fra Majestæten på særlige mærkedage går mange år tilbage. Den blev i sin tid indledt med telegramhilsener, der blev sendt, nedskrevet og læst op for den pågældende fødselar på dagen.

Kilde: Kongehuset