– Så er studentersæsonen for vores HTX-elever skudt i gang på EUC Syd, hvor Daniel Magnus Gjogjieski, kan kalde sig student efter sin afsluttede eksamen i dag, lyder det fra AUC Syd i Sønderborg.
Daniel Magnus Gjogjieski, har afsluttet sin 3-årig HTX-studentereksamen med studieretningen Kommunikation/IT A og Matematik A i Sønderborg. Hans hueeksamen var i teknikfaget Proces og Levnedsmiddel, som blev afholdt i Aabenraa. Den geografiske afstand til eksamenslokalet forhindrede ikke Daniel i at yde sit bedste.
“Jeg er utrolig glad for at være færdig, og glæder mig til at fejre resten af klassen, når resten bliver studenter i næste uge,” siger Daniel Magnus. Hans glæde blev delt af hans forældre, som var til stede for at fejre den afsluttende eksamen og den specielle dag med ham.
I den næste uges tid springer resten af EUC Syds gymnasieelever ud som studenter på adresserne i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder.
Når alle er blevet studenter, skal det fejres med studenterkørsel og den 28. juni er der dimission i Sønderborg.
Kilde: EUC Syd Sønderborg