Ny DR-dokumentar rejser spørgsmål om tallene for spildevandsoverløb.

Samtidig peger SEGES Innovation på fejl i grundlaget for den kommende kvælstofregulering.

Det får FødevareDanmark til at foreslå flere direkte målinger og større åbenhed om tallene.

Mens debatten om kvælstof i de danske fjorde og kystvande især har handlet om landbruget, rejser DR-dokumentaren ’Balladen om det beskidte vand’, der blev vist på DR1 mandag aften, alvorlige spørgsmål om opgørelsen af spildevandsoverløb fra Danmarks godt 4.300 overløbsbygværker.

Ved mange overløb bliver spildevandsmængden nemlig beregnet frem for målt, og som dokumentaren afslører, kan der lokalt være meget stor forskel mellem beregninger og faktiske målinger. I Mogenstrup på Sydsjælland registrerede en flowmåler eksempelvis 124 millioner liter spildevand i 2024 – omkring 39 gange mere end den oprindelige beregning.

Samtidig har SEGES Innovation i denne uge rettet skarp kritik mod beregningerne bag den nye kvælstofregulering. Ifølge organisationen kan fejl i datagrundlaget betyde, at udledningsgrænserne er sat 10-20 procent for lavt i en række kystvandoplande. SEGES Innovation peger desuden på fejl i det statslige planlægningsværktøj.

De to sager får nu brancheorganisationen FødevareDanmark til at foreslå flere direkte målinger af spildevandsoverløb i de områder, hvor landbruget står over for de skrappeste kvælstofkrav.

– Når vi ser så store forskelle mellem beregnede og målte spildevandsmængder, og SEGES samtidig rejser alvorlig kritik af grundlaget for den nye kvælstofregulering, bør myndighederne stoppe op. Vi står over for en regulering, der kan få store konsekvenser for landbruget og dansk fødevareproduktion. Derfor skal vi have bedre styr på tallene, også når det gælder spildevandet. Man kan ikke kræve præcision på marken og acceptere usikkerhed ved kloakken, siger Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark.

Mål der, hvor kravene er størst

Konkret foreslår FødevareDanmark flere direkte målinger af spildevandsoverløb i de vandoplande, hvor landbruget mødes med de største krav om at reducere kvælstofudledningen.

Målingerne skal vise, hvor meget spildevand der faktisk ledes ud, og bruges til at kontrollere og forbedre de beregninger, som myndighederne anvender.

– Eksemplet fra Mogenstrup beviser selvfølgelig ikke, at alle beregninger er forkerte. Men når en måling ét sted viser 39 gange mere spildevand end den oprindelige beregning, er det svært bare at slå sig til tåls med, at vi kender resten godt nok. Det bør vi undersøge ekstra grundigt – særlig i de områder, hvor konsekvenserne for virksomheder og fødevareproduktion er størst, siger Leif Wilson Laustsen.

Vil have offentligt overblik over udledninger

Samtidig efterlyser FødevareDanmark et samlet, offentligt tilgængeligt og let forståeligt overblik over kvælstofudledningen i de enkelte vandoplande. Her skal man kunne se, hvor meget kvælstof der kommer fra landbruget, renseanlæg, spildevandsoverløb og andre kilder. Det skal også fremgå, hvilke tal der bygger på målinger eller beregninger, og hvilken tilladelsesstatus de enkelte spildevandsudledninger har.

– Vi skal kunne se hele regnestykket. Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvor sikre er tallene, og er der styr på tilladelserne? Det gælder også spildevandsoverløb, hvor tilladelserne mangler, eller hvor der er tvivl om forholdene. Vi siger ikke, at den nye DR-dokumentar beviser, at landbruget står for en mindre del af kvælstofudledningen, end myndighederne siger. Men når der stilles så store krav til landbruget, må vi også kunne forvente et samlet overblik over alle udledninger, siger Leif Wilson Laustsen.