Aabenraa Bokseklub har i weekenden deltaget i de nationale begyndermesterskaber i Hornslet og hentede hele tre guld- og tre sølvmedaljer hjem til klubben.
Sølv til Magnus Pötzsch
Guld til Anders Petersen
Guld til Mark Pötzsch
Guld til Edy Puscasu
Sølv til Alaa Hammadi
Sølv til Magnus Schmidt Petersen
Kommentarer fra stævnet:
– Magnus Pötzsch boksede mod en Aarhus mand, som var noget højere og også dygtigt teknisk.
– Pötzsch vinder første omgang nemt, men modstanderens modsvar ødelægger taktikken, og kampen bliver noget rigtig rod som er svært at bedømme, vi taber de sidste 2 runder og dermed sølv til Pötzsch.
– En kamp der efter manges mening også kunne have gået til Aabenraa Bokseklub.
– Anders Petersen mødte en modstander fra Grenaa, bokser rigtig godt, har styr på kampen, desværre ryger modstanderen uheldigt på ryggen i 1. Omgang, og bliver skadet.
– Mesterskab til Anders som han også havde vundet hvis kampen var fortsat, for han var klart bedst.
– Mark Pötzsch bokser aftenens sidste kamp, mod en lokal hjemmebane-bokser.
– Styr på det fra start til slut, skyder modstanderen flere gange og han er flere gange til tælling.
– Klar sejr og mesterskab til Mark.
– Edy Puscasu boksede finale, boksede med top top klasse og følger planen til punkt og prikke, vinder over en hjemmebane-mand.
– Alaa Hammadi møder en stærk mand fra Jyden, bokser en god første omgang men glemmer desværre at bruge højren i 2. og 3. omgang. Og det gør lidt, at den anden kommer tilbage og får et overtag som ikke kan vendes.
– God og lærerig weekend for Alaa, som kommer stærkere tilbage.
– Magnus Schmidt Petersen bokser finale og bokser faktisk noget bedre end i semifinalen, men møder en Randers-mand, som er højrefodsbokser, det har Magnus ikke prøvet før, samtidig er modstanderen lille og tætbygget, som Magnus hele tiden skal holde væk, det bliver for svært, og han taber desværre finalen, men lærerigt for Magnus at prøve at møde sådan en mand.
Kilde: Aabenraa Bokseklub
