Der er stadig store kommunale forskelle i andelen af børn, der vokser op i relativ fattigdom, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen af fattige børn faldet i de fleste kommuner, men steget i 31 kommuner.
FATTIGDOM
Mens der er sket et mindre fald i antallet af fattige børn på landsplan, er andelen steget flere steder i landet det seneste år. Omvendt er andelen faldet i de fleste kommuner.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik for 2024.
Opgørelsen af relativ fattigdom tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks SDG-indikator, som er udviklet til at følge op på FN’s verdensmål nr. 1 om at reducere fattigdom.
Andelen af børn, der lever i relativ fattigdom, steg i 31 kommuner svarende til cirka hver tredje kommune, mens den er uændret i 9 kommuner.
I 54 kommuner faldt andelen af fattige børn svarende til mere end halvdelen af kommunerne.
Den største stigning er sket i Langeland Kommune, hvor andelen af relativt fattige børn steg med 1,1 procentpoint til 7,4 procent. Det største fald skete i Struer Kommune, hvor andelen faldt med 1,0 procentpoint til 5,2 procent.
”Der er lige under 50.000 børn, der lever i relativ fattigdom, men der er stadig store forskelle på tværs af kommunerne,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Børn, der vokser op i relativ fattigdom, lider typisk en række afsavn i hverdagen og trives generelt dårligere end deres klassekammerater,” siger Sune Caspersen.
”Børnefattigdom sætter spor. Vi ved fra forskningen, at hvis man vokser op i en relativt fattig familie, er man i øget risiko for som voksen at få en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet eller kortere uddannelse,” siger Sune Caspersen.
Børn, der lever i relativ fattigdom, vokser op i en familie, hvor indkomsten i løbet af ét år er under halvdelen af medianindkomsten, og hvor formuen også er under halvdelen af medianindkomsten i begyndelsen af året. Familier med voksne studerende tæller som hovedregel ikke med ved opgørelsen.
Det kommunale fattigdomskort ligner sig selv
Andelen af fattige børn er højest på Syd- og Vestsjælland inklusive Lolland og Falster, på den københavnske vestegn, i Sydjylland og enkelte øvrige kommuner.
I Brøndby Kommune, hvor den største andel børn vokser op i familier under fattigdomsgrænsen, er 1 ud af 12 børn relativt fattig.
Få kilometer derfra ligger kommunen med den mindste andel, Dragør Kommune, hvor 1 ud af 59 børn således levede i relativ fattigdom i 2024. Det er generelt i kommuner i Nordsjælland, Østsjælland og Østjylland, at relativt få børn vokser op i fattigdom.
”Selvom der sker bevægelser rundt om i landet, ligner det kommunale fattigdomskort sig selv. Der er stadig store geografiske forskelle,” siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Antallet af børn under 18 år, der voksede op i familier under fattigdomsgrænsen, faldt i 2024 med cirka 900 til i alt 48.600 børn. Dermed er udviklingen samlet set næsten uændret siden 2022.
- Andelen af børn i relativ fattigdom faldt i et flertal af kommunerne, men steg i hver tredje. Samlet set består de store kommunale forskelle i omfanget af børnefattigdom fortsat, hvor der er en faktor fem til forskel fra Brøndby Kommune til Dragør Kommune, der er de to kommuner i henholdsvis top og bund.
- Færre og færre børn har forældre på kontanthjælp, og kontanthjælpsreformen ser ud til at sende langt færre børnefamilier ned på den nye mindstesats end hidtil antaget. Ved overgangen til det nye kontanthjælpssystem var der blot 2.400 børn med forældre, der gik fra højeste sats til mindstesats. Det er langt færre end de 11.000 børn, som hidtil var skønnet.
Tabel: Se tallet for din kommune
Tabellen viser andelen af børn i familier under fattigdomsgrænsen i 2024 og udviklingen det seneste år.
| Kommune | Andel fattige børn (2024) | Udvikling i andel 2023-2024 |
| Hele landet | 4,3 pct. | -0,2 procentpoint |
| Albertslund | 5,5 pct. | -0,3 procentpoint |
| Allerød | 1,8 pct. | -0,3 procentpoint |
| Assens | 4,5 pct. | -0,3 procentpoint |
| Ballerup | 4,1 pct. | -0,4 procentpoint |
| Billund | 2,5 pct. | -0,4 procentpoint |
| Bornholm | 4,6 pct. | 0,0 procentpoint |
| Brøndby | 8,6 pct. | 0,1 procentpoint |
| Brønderslev | 4,6 pct. | -0,1 procentpoint |
| Dragør | 1,7 pct. | 0,0 procentpoint |
| Egedal | 1,9 pct. | -0,2 procentpoint |
| Esbjerg | 3,9 pct. | -0,1 procentpoint |
| Favrskov | 2,6 pct. | -0,5 procentpoint |
| Faxe | 5,3 pct. | 0,1 procentpoint |
| Fredensborg | 3,8 pct. | 0,3 procentpoint |
| Fredericia | 6,5 pct. | 0,1 procentpoint |
| Frederiksberg | 3,0 pct. | -0,4 procentpoint |
| Frederikshavn | 5,4 pct. | 0,0 procentpoint |
| Frederikssund | 4,0 pct. | 0,2 procentpoint |
| Furesø | 2,8 pct. | -0,3 procentpoint |
| Faaborg-Midtfyn | 3,7 pct. | -0,5 procentpoint |
| Gentofte | 2,4 pct. | -0,2 procentpoint |
| Gladsaxe | 4,3 pct. | -0,4 procentpoint |
| Glostrup | 4,4 pct. | 0,6 procentpoint |
| Greve | 3,5 pct. | 0,1 procentpoint |
| Gribskov | 4,0 pct. | -0,4 procentpoint |
| Guldborgsund | 7,2 pct. | -0,2 procentpoint |
| Haderslev | 6,2 pct. | 0,2 procentpoint |
| Halsnæs | 4,3 pct. | 0,5 procentpoint |
| Hedensted | 3,3 pct. | -0,1 procentpoint |
| Helsingør | 4,1 pct. | -0,1 procentpoint |
| Herlev | 4,2 pct. | 0,2 procentpoint |
| Herning | 3,9 pct. | 0,2 procentpoint |
| Hillerød | 3,2 pct. | -0,6 procentpoint |
| Hjørring | 4,1 pct. | -0,4 procentpoint |
| Holbæk | 3,9 pct. | -0,4 procentpoint |
| Holstebro | 4,0 pct. | -0,2 procentpoint |
| Horsens | 3,8 pct. | 0,1 procentpoint |
| Hvidovre | 3,8 pct. | 0,2 procentpoint |
| Høje-Taastrup | 6,5 pct. | -0,4 procentpoint |
| Hørsholm | 2,7 pct. | 0,0 procentpoint |
| Ikast-Brande | 3,8 pct. | 0,4 procentpoint |
| Ishøj | 6,0 pct. | -0,1 procentpoint |
| Jammerbugt | 4,6 pct. | 0,0 procentpoint |
| Kalundborg | 6,0 pct. | -0,6 procentpoint |
| Kerteminde | 4,8 pct. | -0,2 procentpoint |
| Kolding | 4,5 pct. | 0,3 procentpoint |
| København | 4,6 pct. | -0,2 procentpoint |
| Køge | 4,4 pct. | -0,4 procentpoint |
| Langeland | 7,4 pct. | 1,1 procentpoint |
| Lejre | 2,9 pct. | 0,0 procentpoint |
| Lemvig | 4,3 pct. | -0,4 procentpoint |
| Lolland | 7,1 pct. | -0,8 procentpoint |
| Lyngby-Taarbæk | 2,5 pct. | -0,2 procentpoint |
| Mariagerfjord | 4,6 pct. | 0,1 procentpoint |
| Middelfart | 3,8 pct. | 0,2 procentpoint |
| Morsø | 4,1 pct. | -0,3 procentpoint |
| Norddjurs | 5,0 pct. | -0,3 procentpoint |
| Nordfyns | 4,0 pct. | -0,8 procentpoint |
| Nyborg | 5,3 pct. | -0,1 procentpoint |
| Næstved | 4,9 pct. | -0,4 procentpoint |
| Odder | 3,0 pct. | 0,5 procentpoint |
| Odense | 6,1 pct. | -0,1 procentpoint |
| Odsherred | 5,9 pct. | -0,5 procentpoint |
| Randers | 5,5 pct. | 0,1 procentpoint |
| Rebild | 2,4 pct. | 0,0 procentpoint |
| Ringkøbing-Skjern | 3,5 pct. | -0,3 procentpoint |
| Ringsted | 4,2 pct. | 0,1 procentpoint |
| Roskilde | 2,4 pct. | -0,2 procentpoint |
| Rudersdal | 2,4 pct. | 0,0 procentpoint |
| Rødovre | 4,9 pct. | -0,4 procentpoint |
| Silkeborg | 3,1 pct. | -0,2 procentpoint |
| Skanderborg | 2,1 pct. | 0,1 procentpoint |
| Skive | 4,7 pct. | -0,1 procentpoint |
| Slagelse | 6,9 pct. | 0,1 procentpoint |
| Solrød | 1,8 pct. | -0,7 procentpoint |
| Sorø | 4,6 pct. | -0,7 procentpoint |
| Stevns | 4,2 pct. | 0,1 procentpoint |
| Struer | 5,2 pct. | -1,0 procentpoint |
| Svendborg | 4,8 pct. | -0,1 procentpoint |
| Syddjurs | 3,2 pct. | -0,6 procentpoint |
| Sønderborg | 6,0 pct. | 0,4 procentpoint |
| Thisted | 4,2 pct. | 0,2 procentpoint |
| Tønder | 6,0 pct. | -0,2 procentpoint |
| Tårnby | 3,7 pct. | 0,3 procentpoint |
| Vallensbæk | 4,8 pct. | 0,7 procentpoint |
| Varde | 3,9 pct. | -0,3 procentpoint |
| Vejen | 3,5 pct. | 0,2 procentpoint |
| Vejle | 4,5 pct. | 0,3 procentpoint |
| Vesthimmerlands | 4,6 pct. | 0,2 procentpoint |
| Viborg | 4,0 pct. | -0,4 procentpoint |
| Vordingborg | 6,2 pct. | -0,2 procentpoint |
| Aabenraa | 4,9 pct. | -0,4 procentpoint |
| Aalborg | 4,4 pct. | -0,3 procentpoint |
| Aarhus | 5,0 pct. | 0,0 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik