Et brag af en fodboldskole 2024 i Tønder – og har de unge lyst til mere fodbold, så er de lokale klubber klar

DBU Fodboldskole 2024 blev igen en stor succes i Tønder med 160 deltagende piger og drenge. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Med ikke mindre end 160 deltagere blev den netop afholdte fodboldskole i DBU-regi igen en stor succes i Tønder for både de deltagende drenge og piger.

Hele 19 trænere tog hånd om de unge.

– Og har man fået lyst til endnu mere fodbold, så er både Løgum IF og Tønder SF klar til de unge.

Klubsamarbejde – Løgum IF og Tønder SF

Der er foretaget ændringer i FC Sydvest ungdoms klubsamarbejde for U13 og U14 Drenge. Ansvarsområdet fordeles blandt Løgum IF/Tønder SF. Der er tilmeldt et liga 4 i hver årgang og der søges om 2.hold til begge årgange i den laveste række (årgang 10 og 11).

Så er det muligt, at alle kan komme til at spille fodboldkampe.

  • Der er fælles træning på mandage for begge årgange, på skift i Løgum og Tønder, kl 17.30-19.30.
  • Onsdag træner Løgum IF i Øster Højst, kl 16.15-17.45, og her er alle velkommen til at deltage.
  • Torsdag træner TSF i Tønder, kl 18.00-19.30, og her er alle velkommen til at deltage.
  • Trænere fra Tønder: Allan Hansen, Tino Lauridsen og Søren Jensen.
  • Trænere fra Løgum: Thomas Rasmussen og Morten Brodersen.
  •  Søren Jensen (tlf. 51 36 43 82) og Thomas Rasmussen (tlf. 93 94 46 61) er cheftrænere for de 2 moderklubber.

Gamle og nye spillere er meget velkomne! 

Kilde: Tønder SF og Løgum IF