– Var det Sønderjyllands største fastelavnsarrangement?
Sådan lyder det fra Skærbæk Erhverv,l der stod bag arrangementet.
– Med et sted mellem 350-400 fremmødte børn og voksne til søndagens fastelavnsarrangement i Skærbækcentret tør vi godt kalde det en succes, lyder det fra formanden for Skærbæk Erhverv.
-Efter arrangementet var godt overstået, begyndte vi at spekulere på, om det mon er
Sønderjyllands største fastelavnsfest?
– Vi har i hvert fald ikke kendskab til nogen, der er større, lyder det med et stort smil fra formanden for Skærbæk Erhverv, Tais Paulsen.
Dagens fastelavnsfest bød selvfølgelig på tøndeslagning hvor alle børn var delt ind i 3 grupper og med kåring af vindere og der blev også fundet de flottest udklædte blandt børnene.
– Der var faktisk også rigtigt mange voksne der mødte op udklædte, mon ikke der kommer til at ske lidt for dem til næste år, lyder det videre fra Tais Paulsen.
Efter tønderne var slået ned og de forskellige vindere var fundet var også slik, fastelavnskage og fastelavnsboller, saft og kaffe til alle fremmødte børn og voksne.
Hele arrangementet var gratis for alle deltagerne!
– Alt blev betalt af vores medlemmer, fortsætter Tais Paulsen. Så vi håber selvfølgelig på, at deltagerne
husker det når de skal handle eller har brug for en håndværker. Altså husker at handle og støtte lokalt i Skærbæk.
Dagens arrangement blev afviklet sammen med Skærbækcentret, de stod for alt det praktiske og Skærbæk Håndboldklub mødte op med en masse frivillige hjælpere.
Fastelavn er ikke det eneste gratis arrangement der er afholdt for nylig. Da julemanden blev vækket sidst i november måned, delte Skærbæk Erhverv juleposer ud til de hundredvis af fremmødte. Ligesom det er Skærbæk Erhvervs medlemmer, der betaler for byens julebelysning i byen.
– Alt dette er selvfølgelig kun muligt fordi vi har en stor medlemsskare, lyder det fra Tais Paulsen, formanden for Skærbæk Erhverv. Medlemmer, der blandt andet gerne vil “investere” tid og penge i at skabe aktiviteter for og i byen.
– Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at det går rigtigt godt for erhvervslivet i Skærbæk.
I modsætning til mange andre byer hvor der står massevis af tomme butikker, så er der kun pt. et ledigt butikslokale i Skærbæk midtby.
– Og med de seneste nyheder omkring udviklingen af et nyt erhvervsområde i Skærbæk Nord og udlejning i Skærbæk Erhvervspark (det gamle Velux) så kan jeg kun konstatere, at Skærbæk er en by i en rivende udvikling!
Kilde: Skærbækcentret/Skærbæk Erhverv