Den nye Iphone 16 blev præsenteret af Apple i går.
Den er klar i Danmark den 20. september.
Inden du nu forelsker dig hovedkulds i dette nye teknologiske vidunder: – Priserne starter ved kr. 7.499 for den skrabede udgave, og slutter ved 15.499 for en god Pro Max-udgave.
Husk, du kan aflevere din “gamle” Iphone og få lidt penge for den….
Apple beskriver den nye Iphone 16 (uddrag):
iPhone 16 Pro er designet i titanium (grad 5) med en ny, raffineret overflade. Titanium er et af de stærkeste letmetaller, der findes, og derfor er de nye Pro-modeller imponerende lette og utroligt holdbare. iPhone 16 Pro fås i fire elegante farver – blandt andet den nye farve sandfarvet titanium.
Det indvendige design er forbedret med bl.a. en understruktur til temperaturstyring i 100 % genanvendt aluminium og optimeringer af bagsideglasset, som spreder varmen yderligere. Det giver iPhone 16 Pro op til 20 % bedre vedvarende ydeevne end iPhone 15 Pro. Så du f.eks. kan spille dit yndlingsspil eller gøre alt det andet, du er vild med, i længere tid ad gangen.
Ny skærmteknologi giver os mulighed for at dirigere skærmdata under aktive pixels uden forvrængning, så vi kan gøre rammerne smallere og få plads til de større 6,3″ og 6,9″ Super Retina XDR-skærme. To størrelser, der ligger godt i hånden.
iPhone 16 Pro er stænk-, vand- og støvafvisende.2 Og den har den nyeste generation af materialet Ceramic Shield, som er dobbelt så stærkt som noget andet smartphone-glas eller keramisk glas. Holdbarhed, der er til at tage og føle på.
Nu kan du tage det perfekte billede eller optage den perfekte video på rekordtid. Kamerabetjening giver nemmere og hurtigere adgang til kameraværktøjerne. Du skal bare køre fingeren hen over knappen for at tilpasse kamerafunktioner som eksponering eller dybdeskarphed, bladre igennem de forskellige objektiver eller bruge digital zoom til at komponere dit billede, præcis som du vil.
Senere på året får Kamerabetjening en udløser med to trin, hvor du med et let tryk automatisk låser fokus og eksponering, så du kan ændre beskæringen af dit billede uden at miste fokus på dit motiv.
Phone 16 Pro løfter videooptagelse op på et helt nyt niveau med Dolby Vision i 4K med 120 billeder pr. sek. – vores stærkeste kombinationen af høj opløsning og høj billedfrekvens nogensinde. Takket være det nye 48 MP Fusion-kamera med andengenerations quad-pixel-sensor og vores kraftfulde A18 Pro-chip kan du optage Dolby Vision i 4K med 120 billeder pr. sek. i videotilstand eller slowmotion på din iPhone 16 Pro.
Og nu kan du justere afspilningshastigheden efter optagelse i den redesignede Fotos-app, så du får flere redigeringsmuligheder. Prøv vores nye indstilling til halv hastighed for at give dine optagelser et drømmende udtryk. Eller giv optagelsen en biograflignende effekt ved at sætte afspilningshastigheden helt ned til 24 billeder pr. sek.
Højeste videokvalitet i en smartphone
iPhone 16 Pro leverer også en mærkbart bedre lydgengivelse med fire mikrofoner i studiekvalitet, der giver optagelser i højere kvalitet. De har mindre grundstøj, så lyde bliver mere naturtro. Den nye funktion Registrering af Rumlig lyd får dine videoer til at lyde mere medrivende, når du lytter med AirPods. Og vindstøj reduceres, så lydkvaliteten bliver endnu bedre.
Phone 16 Pro føjer endnu et 48 MP kamera til Pro-kamerasystemet. Det nye 48 MP ultravidvinkelkamera har en mere avanceret quad-pixel-sensor til til ProRAW- og HEIF-fotos med en superhøj opløsning på 48 MP og autofokus.
Så du kan opnå et helt nyt niveau af fascinerende detaljer på makrobilleder og storslåede vidvinkelfotos.
Op til 4 timers længere Batteritid. Galaktisk.
iPhone 16 Pro giver dig et kæmpe boost i batteritid. Hvordan? Det optimerede indvendige design har plads til større batterier, som arbejder sammen med A18 Pro-chippen om at levere en utroligt energieffektiv ydeevne. Selv med de mange nye funktioner.
Sæt en ny MagSafe-oplader på, og få endnu hurtigere trådløs opladning – op til 25 W med en strømforsyning på 30 W eller højere, som oplader batteriet op til 50 % på cirka 30 minutter.
Kilde: Apple