– Syd- og Sønderjyllands Politi søger efter ejerne af en række designer-genstande, som vi formoder stammer fra indbrud i- eller omkring Esbjerg, lyder det fra politiet.
Syd- og Sønderjyllands Politi søger ejerne til disse ting, der er fundet i forbindelse med ransagninger flere steder i Esbjerg. Tre personer er sigtede for indbrud i forbindelse med sagen.
Politiet formoder, at genstandene stammer fra indbrud i- eller omkring Esbjerg, begået op til den 21. oktober 2022, altså op til- og under efterårsferien.
Det drejer sig om:
- 6 Arne Jacobsen 7’er stole med sort læder
- 1 Arne Jacobsen AJ Gulv standerlampe
- 1 Georg Jensen Koppel kande
- 1 Georg Jensen Elephant sparebøsse
- 1 PH 5 mini pendel i lyslilla
Genkender du genstandene, så kontakt Politiets Servicecenter på telefon på 1-1-4 og oplys journalnummer: 3300-75211-00515-22.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi

