Gratis – Englændertræf i Løgumkloster på lørdag

Veteranbiler –

Lørdag den 12. juni 2021 får Løgumkloster igen den smukke markedsplads til at skinne af charme fra gamle engelske køretøjer, og alle er velkommen, hvad enten det er med bil, lastbil eller motorcykel. Kl. 08.00 åbner pladsen. 

På grund at smitterisikoen serveres der ikke gratis kaffe og rundstykker, som der plejer.  Derimod er der kl. 09:00 mulighed for at hente et rundstykke ved Postgården.  De gives af Løgumkloster Handels- og håndværkerforening til veteranbilejerne, hvis du er tilmeldt træffet og har bestilt rundstykker (max. 2 stk. pr. bil) i tilmeldingsforløbet. Derimod har Als Veteranklub Æ’kaffevun med, hvor du kan hente en kop kaffe eller te til dit rundstykke.

Der vil heller ikke være markedsboder på pladen, men alle butikkerne vil have boder uden for deres butikker. På den måde vil hele centrum af byen være en stor markedsplads, for at have mere plads til holde afstand. I dagens løb vil der være musik og underholdning på pladsen, ligesom der vil være mulighed for at stille sult og tørst på bedste markedsvis rund om i byen.

Der er gratis adgang for tilskuere.

Ovenstående arrangement – Englændertræf – er naturligvis også lagt på aktivitetskalenderen for sydnyt.dk – Har du et offentligt arrangement du gerne vil have på kalenderen, så mail lidt tekst – dato og tidspunkt til redaktion@sydnyt.dk