Ekstraordinær generalforsamling i Sydbank – Fusionen godkendt – Sådan ser den nye bestyrelse ud

Sydbanks hovedkvarter på Peberlyk i Aabenraa.


Sydbank har i dag afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor fusionen mellem Sydbank A/S, Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank A/S blev behandlet i overensstemmelse med den fremlagte dagsorden og de fuldstændige forslag.
Fusionen blev godkendt af generalforsamlingen i overensstemmelse med den fremlagte fælles fusionsplan- og redegørelse dateret den 29. oktober 2025.

Fusionen afventer nu alene Finanstilsynets godkendelse og Erhvervsstyrelsens registrering.
De foreslåede vedtægtsændringer som følge af fusionen blev godkendt af generalforsamlingen. Forslaget om ændring af bestyrelseshonorarerne for 2026 blev ligeledes godkendt af generalforsamlingen.


Bestyrelsens forslag om nedsættelse af bankens aktiekapital med
21.737.530 kr. ved annullering af 2.173.753 stk. aktier a 10 kr. blev godkendt. Vedtagelsen medfører en ændring af vedtægternes § 2, stk. 1 med virkning fra kapitalnedsættelsens gennemførelse.

Konstituering af bestyrelsen


På Sydbanks ekstraordinære generalforsamling d.d., hvor fusionen mellem Sydbank A/S, Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank A/S blev godkendt, blev følgende nye bestyrelsesmedlemmer valgt til bestyrelsen:
Forbundsformand Claus Jensen, Dansk Metal, Investment Director Caroline
Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Forbundsformand Henning Egon Josefsen
Overgaard, Fagligt Fælles Forbund – 3F, og Partner, advokat Christian Riewe,
Advokatfirmaet Bjørst.


Efter den ekstraordinære generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig
med Ellen Trane Nørby som formand og Claus Jensen som næstformand.

Bestyrelsen består herefter af følgende:
Ellen Trane Nørby (formand), Claus Jensen (næstformand), Søren Holm,
Janne Moltke-Leth, Jon Stefansson, Susanne Schou, Brian Østergaard Roed,
Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Henning Egon Josefsen Overgaard,
Christian Riewe, samt følgende 4 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer:
Jarl Oxlund, Jørn Krogh Sørensen, Carsten Andersen og Pia Wrang.