Egernsundbroen totalspærres natten mellem mandag og tirsdag

Egernsundbroen. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

På grund af vedligeholdelsesarbejde af broklapperne på Egernsundbroen, kan broen ikke passeres mandag den 18. marts fra klokken 22.00 til tirsdag den 19. marts kl. 05.00. Spærringen gælder både kørende trafik samt gående.

Gående samt cyklister, som har brug for at passere broen, mens den er spærret, kan ringe til Dybbøl Turist på telefon 25 57 49 25. Taxaen henter og afleverer passagerer ved Ulsnæs Centret ved Sundsnæs og på P-pladsen syd for Egernsundbroen ved Havnevej. Ved bestilling skal man oplyse, hvor mange man er, og om der skal cykler eller andet pladskrævende med. Sønderborg Kommune betaler transporten. Det er ikke muligt at blive hentet eller sat af andre steder, heller ikke på ruten.

Spærringen skyldes vedligeholdelsesarbejde på broens klapper, som under arbejdet er nødt til at være åbne.

Kilde: Sønderborg Kommune