Drop haven i dag: – Tag ud i Mjøls Lystfiskeri Rødekro og få hug…..

Lørdag morgen den 18. april 2026b - Der skulle bare 3 kast til før den første ørred huggede. Fotos/video: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

De hugger på PowerBait – Og hvad er så det lige?

PowerBait er en såkaldt kunstig agn, en dej, der rulles til en lille klump og dækker enten enkeltkrogen eller trekrogen – trekrog størrelse 12 anbefales altid.

Den fås i et hav af forskellige smags- og farvevariationer. Fra sort til hvid, gul, rød og mange andre farver og farvekombinationer.

I dag er det eksempelvis utænkeligt at fiske efter regnbueørred med PowerBait uden hvidløgssmag.

Der skal stå garlic/hvidløg på glasset.

– Måske er regnbueørreder også vilde efter hvidløg?

De hugger i hvertfald.

Man kan købe dem eks. hos Harald Nyborg i Rødekro i fiskegrejsafdelingen.

– Her i Mjøls Lystfiskeri i Rødekro, anbefaler vi SunshineYellow hvad angår farven, og altid med hvidløg, lyder det fra fiskesøens indehaver Thomas Heisel.

– Tag nu ud med fiskestangen – og tag PowerBait og Bombarda-flåd med

PowerBait i sig selv er ikke nok.

Der skal noget tungt til for at få agn og krog ud til fiskene.

Her egner et såkaldt Bombarda-flåd sig fremragende.

Vælg den flydende udgave i 25 gram og helst i en pangfarve som eks. gul eller orange.

Så er den nemlig let at holde øje med selv 40-50 meter ude i søen.

0,25-0,30 mm nylonline og en stang på ca. 270 cm – 300 cm.

Trekrog str. 10 – et lille splithagl ca. 30 cm over krogen for at holde PowerBaiten nede hos fiskene.

Og så bare afsted – Påsken byder på fere dage med gode muligheder for at få fisk på krogen.

Se mere om Mjøls Lystfiskeri Rødekro – klik her.

@sydnytdk Mjøls Lystfiskeri lørdag morgen – De hugger på ToKo gennemløber…. Se hele artiklen på www.sydnyt.dk GRATIS nyheder fra HELE Sønderjylland HVER dag….#mjøls #mjølslystfiskeri #erikegvadpetersen #sydnytdk ♬ original lyd – www.sydnyt.dk – Sønderjylland