Drive In trælast – det startede i 70`erne…

Efter bedste amerikanske forbillede startede en trælast i Aabenraa med landets første drive-in-trælast i slutningen af 70`erne. Store haller blev bygget. Sideloader anskaffet fra OK.
Systemet kom dog ikke til at køre efter amerikansk forbillede.

Oprindeligt skulle man køre ind på trælasthandelen, fylde bilen med varerne og betale ved udgangen.

Hallerne blev imidlertid hurtigt fyldt helt op. Alt under tag er godt.

Der var ikke plads til køretøjerne rundt i hallen. Og en egentlig udgangskontrol blev sløjfet.

Ideen var god nok.

Et næsten identisk system kunne man i dag opleve ved en trælast i Rødekro. Man kan køre ind og læsse bilen og betale ved udgangen.

Og det virkede.

Og med Mobilepay og online-kvitteringer virker det hele på flere meters afstand.

Sjovt nok, og nemt for kunden i disse Coronatider.