De 6.700 idrætsforeninger i DGI kan nu blive en del af Solsikkeprogrammet, så flere børn og unge med usynlige handicaps får gode oplevelser og mærker fællesskabet i foreningerne.

DGI har som den første store landsdækkende civilsamfundsorganisation indgået et samarbejde med Solsikkeprogrammet med det mål at hjælpe idrætsforeninger med at tage godt imod børn og unge med usynlige handicaps og samtidig sikre, at flere finder vej til foreningerne.

”Vi oplever, at trænere og ledere i idrætsforeningerne gerne vil gøre noget ekstra for at inkludere de her børn og unge, men det er vanskeligt for de frivillige at finde ud af hvordan. Med Solsikkeprogrammet kan vi give trænere og ledere nogle værktøjer til at tage imod flere børn og unge med usynlige handicaps, samtidig med at Solsikken giver os et sprog til at tale om noget, der kan være svært,” siger Maja Holm, der er direktør i DGI.

Solsikken finder vej til idrætsforeningerne

Solsikkesnoren er kendt af 2 ud af 3 danskere, og Solsikken kan også bæres som en armbånd, kasket, t-shirt eller broche. Det er en måde at vise, at en person har et usynligt handicap eller en skjult diagnose og der kan være brug for ekstra hjælp, tid eller tålmodighed. Ifølge Videnscenter om handicap er mere end 450 virksomheder en del af Solsikkeprogrammet, herunder dagligvarebutikker og lufthavne.

DGI er den første store, landsdækkende civilsamfundsorganisation, der udbreder kendskabet til Solsikken i fritidslivet.

”Vi tror på, at Solsikken kan gøre en stor forskel i idrætsforeningerne, fordi den vil være et bindeled mellem foreningerne og de mange børn, unge og voksne, der har usynlige handicaps, og som gerne vil være en del af de aktive fællesskaber. Derved understøtter Solsikken også DGI’s arbejde med at skabe inkluderende idrætsfællesskaber,” siger Maja Holm.

Et tydeligt signal om, at der er plads til alle

DGI’s indtræden i Solsikkeprogrammet betyder bl.a., at personer med usynlige handicaps fremover kan få udleveret en Solsikkesnor eller et Solsikkearmbånd hos DGI’s landsdelsforeninger. Lige så vigtigt er det, at DGI kommer med en række anbefalinger til trænere og ledere om at tage godt imod mennesker med usynlige handicap.

Idrætsforeninger over hele landet arbejder allerede i dag på forskellig vis med at inkludere børn, unge og voksne med usynlige handicaps, både på eksisterende, ”almene” hold og på særlige hold, f.eks. de såkaldte Jump4fun-hold.

”I DGI er vi meget bevidste om, at der ikke er en one-size-fits-all. Det er op til den enkelte forening, hvilke hold, de vil tilbyde, men vi vil gerne sende et signal, om der skal være plads til alle, og foreningslivet er med til at styrke både den fysiske, sociale og mentale sundhed, uanset om du har et usynligt handicap eller ej,” siger Maja Holm.

Hun peger på, at det ikke er alle med usynlige handicap, der ønsker at bruge Solsikken. Og man kan af gode grunde heller ikke have solsikkesnoren på, når man slår kolbøtter, svømmer eller spiller håndbold.

”Solsikken er en anledning til at tale et svært emne. Og idrætsforeninger kan f.eks. sætte Solsikke-logoet på hjemmesiden og derved tydeligt signalere, at her er en forening, hvor vi arbejder med, at der er plads til alle,” siger Maja Holm.

Autismen kan være en superkraft

Vorbasse KFUM er en af de foreninger, der gør noget ekstra for børn og unge med usynlige handicaps, bl.a. har foreningen oprettet et svømmehold kun for børn og unge med autisme.

18-årige Nanna Holm Lorentsen, som har autisme, har været en del af trænerteamet, og det har gjort noget godt for hende:

”Jeg kan godt lide at gøre en forskel. Jeg kan godt lide, at børnene får lov til at føle sig normale i en eller anden grad og føler sig velkomne. Og så giver det mig mulighed for at se børnene udvikle sig – både svømmemæssigt, men faktisk mest socialt,” siger Nanna Holm Lorentsen.

Hendes autisme kan endda være en form for superkraft, når hun er træner.

”Det er klart en fordel, at jeg har lettere ved at forstå, hvad børnene med autisme mener. På de almindelige hold har jeg også lidt lettere ved at spotte dem, der har det svært,” siger Nanna Holm Lorentsen.

Solsikkesnoren får Nanna til at slippe tankerne

Nanna Holm Lorentsen har gode erfaringer med Solsikkesnoren. Hun har bl.a. brugt den, når hun er ude at handle, og da hun arbejdede i en zoologisk have.

”Så slipper jeg for at tænke på, hvad andre tænker om mig,” siger Nanna Holm Lorentsen.

Derudover viser solsikkesnoren, at andre gerne må tage lidt ekstra hensyn til hende.

Fakta om DGI og Solsikkeprogrammet:

• Solsikkearmbånd udleveres gratis på DGI’s landsdelskontorer

• Solsikkeprogrammet blev skabt i 2016 i England og kom til Danmark i 2020 i Københavns Lufthavn. I dag er over 450 virksomheder og knap 20 handicaporganisationer med i Solsikkeprogrammet i Danmark, bl.a. Lego, Movia, Novo Nordisk og Salling Group.

• Ifølge Videnscenter om Handicap har 1 ud af 5 danskere et usynligt handicap som f.eks. ADHD, autisme, hørenedsættelse eller en hjerneskade.

• En undersøgelse udarbejdet af Wilke og Videnscenter om handicap viser bl.a., at 65 % af de voksne brugere mener, Solsikken har gjort deres livet bedre. Blandt børneforældre svarer 60 % at Solsikken har forbedret barnets liv. 2 ud af 3 danskere kender Solsikken, og 83 % af danskerne er positive overfor Solsikken.

Kilde: DGI