Sjovt nok artede vejret sig fra sin nærmest allerpæneste side på Fars Dag.
Og storkene i det sønderjyske var også fornøjede selvom blæste holdt ungerne nede i reden.
Holder det hele stik i år, så kommer der omkring 10 storkeunger på vingerne i det sønderjyske.
Og det må absolut betegnes som en succes.
Landbrug og storke trives sammen
Ved en af de sønderjyske storkerede kunne man se at køer og storke trives sammen.
Selvom køerne kom meget tæt på storken viste denne på ingen måder tegn på frygt.
Fordelen ved at være på en mark med køer er at disse holder græsset nede og gør det nemt for storken at finde orm og andet.
Og en god ko-klat trækker altid fede insekter med sig.