Folkebibliotekerne oplevede i 2019 fremgang i det fysiske bogudlån og et stadigt stigende antal arrangementer for brugerne. Derudover var bibliotekerne blandt de mest benyttede kulturinstitutioner i Danmark, selvom nogle danskere fortsat ikke gør brug af bibliotekernes tilbud. Det – og meget mere – fremgår af rapporten “Folkebiblioteker i tal 2019”, der udkommer i dag. | ||
97 procent af landets biblioteker arbejdede i 2019 aktivt for at styrke lysten til at læse hos børn. Foto: Aalborg Bibliotek. |
Danske folkebiblioteker var med et samlet besøgstal på 37,4 millioner blandt de mest besøgte kulturinstitutioner i Danmark i 2019. Rapporten ”Folkebiblioteker i tal 2019”, som Slots- og Kulturstyrelsen står bag, giver blandt meget andet indblik i, hvem der benyttede bibliotekernes tilbud i 2019 – og hvem der ikke benyttede bibliotekernes tilbud. Af rapporten fremgår det eksempelvis, at kvinder i højere grad end mænd benyttede bibliotekernes tilbud, og at personer med en lang videregående uddannelse kommer oftere på bibliotekerne end personer med en kort uddannelse. Derudover besøgte 52 procent af befolkningen med anden etnisk herkomst end dansk bibliotekerne fysisk i 2019, hvilket er 10 procentpoint højere end personer med dansk oprindelse. I år fokuserer rapporten også på “ikkebrugerne”, som er de danskere, der ikke fandt vej til bibliotekernes fysiske og digitale tilbud i 2019. Rapporten viser, at 57 procent af danskerne ikke besøgte biblioteket fysisk inden for en tremåneders periode i 2019. 71 procent af danskerne havde ikke benyttet bibliotekernes digitale tilbud. Bibliotekernes ikkebrugere findes i alle aldre og på tværs af køn og fordeler sig jævnt over hele landet. Det fremgår af rapporten, at størstedelen af bibliotekernes ikkebrugere skal findes blandt danskere med en kort uddannelse. Kulturminister Joy Mogensen siger: “Folkebibliotekerne er en af grundpillerne i vores demokrati, fordi de giver alle danskere lige adgang til viden, oplysning, oplevelser og en mulighed for at dykke ned i litteraturens verden. Derfor er det vigtigt, at vi får endnu flere til at deltage og gøre brug af bibliotekernes og andre kulturinstitutioners tilbud. Bibliotekerne har samlet set flotte besøgstal, men der er dele af befolkningen, hvor bibliotekernes tilbud ikke er en del af hverdagen. Der er derfor et stort potentiale for bibliotekerne i at få deres tilbud ud til endnu flere borgere, og mange biblioteker har allerede gode erfaringer med det arbejde. Jeg er derfor også glad for, at vi systematisk kommer til at understøtte indsatsen med at gøre bibliotekerne endnu mere relevante for alle danskere i de kommende rammeaftaler for centralbibliotekerne.” Fremgang i bogudlån og aktiviteter I 2019 steg folkebibliotekernes udlån af fysiske bøger for første gang i en årrække. Derudover blev der udlånt 5 millioner e-bøger og lydbøger på bibliotekernes digitale platforme i 2019, hvilket er en stigning på 32 procent i forhold til året før. Det samlede bogudlån med fysiske og digitale udlån steg i alt 4 procent i 2019 i forhold til 2018. Landets folkebiblioteker er dog meget mere end blot bogudlån, for bibliotekerne huser fortsat et stigende antal arrangementer, klubber og andre aktiviteter og arrangementer, der åbner op for blandt andet viden og kulturelle fællesskaber, men som i høj grad også understøtter borgernes aktive deltagelse i kulturlivet. Nogle af de aktiviteter, der er særligt populære på bibliotekerne, er læseklubber, som bibliotekerne husede flere tusinde af rundt omkring i landet i 2019. Læs rapporten ”Folkebiblioteker i tal 2019” (pdf) Se faktaark med nøgletal og centrale pointer fra rapporten (pdf) Fakta om “Folkebiblioteker i tal 2019” Slots- og Kulturstyrelsens rapport “Folkebiblioteker i tal 2019” viser udviklingen og status på en række centrale områder i folkebibliotekernes aktiviteter. Rapportens datagrundlag er blandt andet baseret på bibliotekernes indberetninger til Danmarks Statistik, borgernes svar i Kulturvaneundersøgelsen og bibliotekernes svar i Slots- og Kulturstyrelsens årlige spørgeskemaundersøgelse “Biblioteksbarometer for folkebiblioteker”. Rapporten er tidligere udkommet for årene 2013, 2014, 2015 og 2018. På grund af manglende statistik på biblioteksområdet ved overgangen til det Fælles Bibliotekssystem blev der ikke udgivet en rapport for årene 2016 eller 2017. Læs mere om “Biblioteksbarometer for folkebiblioteker” Læs mere om borgernes kulturvaner i “Kulturvaneundersøgelsen” |