Dansk/tysk sommerbibliotek åbnet på gågaden i Tønder

Miriam Yamil fra Tønder Bibliotek og Maren Mumme fra Stadtbücherei Niebüll er tovholdere fra projektet, der også har udgivet en bog i forbindelse med åbningen af Sommerbiblioteket ved grænsen. Foto/video/podcast: Erik Egvad Petersen

TØNDER: Ny attraktion på gågaden:

Sommerbibliotek ved grænsen/Sommerbücherei an der Grenze

Lørdag formiddag blev Sommerbiblioteket åbnet med taler og musik.

Borgmester Wilfried Bockholt fra Niebüll og viceborgmester Bent Paulsen fra Tønder Kommune holdt taler og musikken sørgede Kasper Buch for. Han spiller i øvrigt også til Randerup Rocks kommende lørdag.

Sommerbiblioteket er et dansk/tysk samarbejde med Tønder Kommunes Biblioteker og Stadtbücherei Niebüll.

Man kan låne både danske og tyske bøger, og der er et legehjørne til de yngste. Har man lyst til at sidde ned og læse kan det også lade sig gøre.

– Kig indenfor og se selv mulighederne og se programmet med aktiviteter for august måned.

Åbningstiderne: Man – Fre kl. 10-18 og lørdag kl. 10-15.

Projektet er finansieret af Den Europæiske Fond for Regionsudvikling (Interreg/KursKultur).

Miriam Yamil fra Tønder Bibliotek og Maren Mumme fra Stadtbücherei Niebüll er tovholdere fra projektet, der også har udgivet en bog i forbindelse med åbningen af Sommerbiblioteket ved grænsen.

Sommerhistorier fra grænsen/Sommergeschichten von der Grenze er titlen. Historierne er skrevet af hhv. Sten Kaalø og Stefan Glemmel.

Se også det vedhæftede program.

Sommerbiblioteket er åbnet på adressen Vestergade 4 på gågaden (tidligere Stones).

Podcast fra åbningen