Dansk Industri: – Aabenraa kan blive en grøn vækstmotor, men erhvervsservicen skal følge med – Fra nummer 19 til 42 – Der er plads til forbedring

Akivfoto - Højspændingsstationen i Kassø vest for Aabenraa bliver udvidet med en ny og større 400 kV-station og to nye 150 kV-stationer. Det blev onsdag markeret, da Aabenraas borgmester, Jan Riber Jakobsen, og Energinets direktør for Eltransmission, Nina Høegh Jensen, tog de første spadestik.  Foto/video: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Aabenraa falder fra nummer 19 til 42 i DI’s årlige måling af lokal erhvervsvenlighed.

Tilbagegangen kommer, netop som den nye nationale industripark ved Kassø og kommunens Power-to-X-strategi kan åbne for store investeringer og tusindvis af arbejdspladser.

Kassø er udpeget som en af Danmarks 11 nationale industriparker.

Området huser allerede verdens største e-metanolanlæg, og flere Power-to-X-projekter er under udvikling.

I april vedtog et enigt byråd Aabenraa Circular for 2026-2035. Strategien skal skabe en grøn industriklynge, hvor virksomheder udnytter hinandens energi og ressourcer.

– Tilbagegangen skal tages alvorligt, fordi Aabenraa står foran en historisk mulighed.

Når virksomheder og investorer ser mod Aabenraa, skal de møde en kommune, der kommunikerer klart, handler hurtigt og skaber sammenhæng i processerne, siger Heino Juhl, bestyrelsesleder i DI Sønderjylland og administrerende direktør i Lindab A/S.

De fysiske rammer er stærke

Aabenraa bliver nummer 12 i DI’s undersøgelse inden for infrastruktur og energi. Vedvarende energi dækker 70 procent af kommunens energiforbrug, hvilket giver en sjetteplads. Kommunen er nummer ti på både energimærkning af kommunale bygninger og udgifter til vejnettet. Også de faktiske byggesagstider er stærke. Med et gennemsnit på 16,6 dage placerer Aabenraa sig som nummer fem i landet.

Trods de korte sagsbehandlingstider falder virksomhedernes vurdering af kompetent og hurtig håndtering af byggeforhold fra nummer 22 til 74. Hensynet til erhvervslivet i den lokale planlægning går fra nummer 31 til 60, mens digitale erhvervsservices falder fra nummer 23 til 49.

– Det peger på en kløft mellem det, statistikken viser, og det virksomhederne oplever, siger Heino Juhl.

Den samme tendens ses i dialogen med virksomhederne. I kategorien “Tilfredshed og dialog” falder Aabenraa kommune fra nummer 29 til 62.  

Arbejdskraften skal følge investeringerne

I kategorien “Uddannelse og arbejdskraft” falder Aabenraa fra nummer 32 til 51. Virksomhedernes vurdering af indsatsen for kvalificeret arbejdskraft går fra nummer 35 til 60, internationale medarbejdere fra nummer 11 til 32 og beskæftigelsesindsatsen til nummer 81.

– I DI Sønderjylland opfatter vi stadig Aabenraa kommune som en meget stærk erhvervskommune. Det er også det vi hører fra de lokale virksomheder. Men det er klart at vores nye undersøgelse viser nogle områder, hvor virksomheder gerne ser et bedre samarbejde med kommunen, siger Heino Juhl.

En mulig forklaring på, at Aabenraa går tilbage i kategorien “Uddannelse og arbejdskraft” kan også være, at behovet for arbejdskraft er forholdsvis stort hos virksomhederne i Aabenraa. Det fremgår af DI’s undersøgelse, at virksomhederne i Aabenraa peger på netop arbejdskraft, som den suverænt største udfordring. På det område ligger Aabenraa klart over landsgennemsnittet i undersøgelsen.

Fakta om lokal erhvervsvenlighed 2026

DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2026, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 17. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

Se HELE listen – KLIK HER

7.789 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.

Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.

91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.