I dag fremsætter Dansk Folkeparti et forslag i Folketinget om at sænke afgifter og moms på benzin og diesel.
– Dels fordi vi generelt synes, det bør være billigere at være benzin- og dieselbilist i Danmark. Dels fordi priserne er eksploderet på det seneste og nu har nået et niveau, hvor der er brug for, at Folketinget hurtigt griber ind.
– Man har allerede sænket afgifterne i vores nabolande, Norge, Sverige og senest Tyskland, som en reaktion på de stigende priser. Det samme er også sket i bl.a. Østrig, Spanien og Portugal.
– Men i Danmark? Der får danskerne ikke så meget som en bøjet femøre i rabat. Heller ikke selvom, at staten skovler penge ind i form af øgede momsindtægter.
– Nu får Folketingets partier så muligheden for at rette op på det.
– Det kan nemlig godt lade sig gøre, selvom Mette Frederiksen og hendes venner i rød blok ikke kan finde ud af at etablere en regering.
– Det kræver bare et flertal i Folketinget. Og med de mange positive røster, der kom fra bl.a. Mette Frederiksen i løbet af valgkampen, bør det være en smal sag at stemme for lavere benzin- og dieselpriser til danskerne.
– Det haster, så lad os komme i gang med arbejdet!
