Dansk Erhverv: Julehandlen stiger

Der kommer selvfølgelig julegaver under træet i år.

Danskerne forventes at bruge 0,2 milliarder kroner mere i julehandlen end sidste år. Det viser julehandelsprognosen fra Dansk Erhverv for 2022. Den stigende inflation gør dog, danskernes købekraft bliver mindre, hvilket kan påvirke hvor store gaver, der er råd til at købe. 

Danskernes lyst til at handle julegaver er ikke slået ud, selvom der er stigende priser og inflation i samfundet. Det viser julehandelsprognosen for 2022, som Dansk Erhverv netop har sendt på gaden. Den viser, at julehandlen forventes at vokse med 0,2 mia. kr. i forhold til sidste år.

”Når vi ser på priserne og udviklingen op til jul i år, må vi sige, at det skal nok blive jul, men for de fleste danskere bliver gaverne nok lidt mindre, og butikkernes indtjening ditto,” siger Henrik Hyltoft, vicedirektør i Dansk Erhverv.

Kilde: Dansk Erhverv