Danmarks Østersfestival afholdes i vinterferien 2023

Danmarks Østersfestival holder flyttedag og afholdes i skolernes vinterferie. Samtidig bliver den endnu mere lokalt forankret med fokus på områdets egne kokke og oplevelser. Det melder arrangørerne ud i en pressemeddelse.

Danmarks Østersfestival afholdes i uge 7 i dagene 11.-13. februar 2023.

Aktiviteterne bliver særdeles lokalt forankrede og får fokus på lokale kokke, produkter og oplevelser. For eksempel er Fødevarehuset Vores Marsk, der arbejder for at udbrede vadehavsregionens lokale fødevarer, med i arbejdsgruppen bag festivalen.

Østers for både voksne og børn

Østersfestivalen i vintgerferien kan blive en gevinst, mener Rømø-Tønders turismedirektør Colin Seymour;

– Det giver rigtig god mening at festivalen afholdes i februar, hvor den ikke drukner i kommunikationen omkring de andre fine sensommer- og efterårsevents i Tønder Kommune. I vinterferien vil østersfestivalen stå mere for sig selv og blive en kærkommen event og et trækplaster med en række arrangementer og aktiviteter med fokus på vores unikke vadehavsnatur koblet med spændende kulinariske oplevelser”, siger den nyligt tiltrådte turistchef Colin Seymour, der selv er en stor østers-entusiast. 

Festivalen får en lang række aktiviteter med fokus på østers for både voksne og børn, og målet er at få den danske østersfestival gjort mere kendt for alle, i alle aldre. Derfor er vinterferien det helt rigtige tidspunkt, mener Henrik Willert Nielsen, der er ny formand for bestyrelsen for Danmarks Spisekammer, hvor østersfestivalen er forankret.

– Vi kan skabe meget mere fokus på vores festival, når den ligger på et tidspunkt, hvor den ikke skal konkurrere med alle de andre spændende ting, der sker i området”, siger han.

Selv om østersfestivalen afholdes i vinterferien, vil der i efterårsferien og i hele østerssæsonen fra september-april stadig være rig mulighed på at opleve og nyde Vadehavsøsters ved mindre arrangementer og ture med guide i Vadehavets storslåede natur.

Østersfestivalens aktiviteter vil fortsat blive afviklet på Rømø og i Tønder-området.

Arkivfoto – Danmarks Østersfestival afholdes i Vinterferien 2023. Foto: Erik ERgvad Petersen – www.sydnyt.dk

Møde for aktører

Alle erhvervsdrivende, der gerne vil høre mere om og være en del af østersfestivalen, inviteres til informationsmøde onsdag den 26. oktober kl. 19.00 i Vores Marsk, Allégade 15 i Tønder. Det kan være restauranter, overnatningssteder, turarrangører, producenter og andre aktører, som har brug for at høre mere om planerne for festivalen og måske også har ideer til aktiviteter.

Tilmelding her.