– Det rene danske drikkevand er en unik ressource. Men den er under pres på grund af landbrugets brug af pesticider og kunstgødning, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
44 procent af hele Danmarks areal bliver sprøjtet med pesticider. Hver mark bliver i gennemsnit sprøjtet 3,6 gange om året. Det viser en rapport fra Miljøstyrelsen.
Ifølge rapporten bliver 98 procent af alle konventionelt dyrkede marker hvert år sprøjtet med pesticider. Men der findes ingen opgørelse over, hvor i landet der bliver sprøjtet mest. Derfor har Danmarks Naturfredningsforening opgjort, hvor stor en del af hver enkelt kommune der er dækket af konventionelt landbrug. (Se opgørelsen her)
Over halvdelen af Aabenraa bliver sprøjtet
Aabenraa er en af de kommuner, hvor over halvdelen af kommunens areal bliver sprøjtet. 57,2 procent af kommunens areal sprøjtes således årligt med pesticider.
Det er pesticider, der risikerer at sive ned og forurene fremtidens drikkevand.
”Vi bliver nødt til at forbyde sprøjtegift i de sårbare områder, hvor drikkevandet dannes. Det er den bedste måde at sikre, at vores børn og børnebørn også fremover kan drikke rent vand fra hanen,” siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Allerede i dag er en fjerdedel af drikkevandsboringerne i Aabenraa forurenet.
Der er fundet pesticidrester i 25 procent af de aktive drikkevandsboringer, der er blevet undersøgt i Aabenraa Kommune de seneste fem år.
I perioden 10/9-2020 til 10/9-2025 har vandværkerne undersøgt 80 aktive drikkevandsboringer i kommunen. Her var der fund af pesticidrester i 20 boringer – dog ingen over grænseværdien.
Stigende fokus på nitrat i drikkevandet
Udover pesticider er nitrat også en stor trussel mod drikkevandet. Nyere dansk forskning viser, at høje mængder nitrat i drikkevandet øger risikoen for tarmkræft.
Sidste år tog Aalborg Byråd konsekvensen og besluttede, at Aalborg Forsyning – som det første sted i landet – skulle rense drikkevandet for nitrat. Prisen bliver 645 millioner kroner, og i første omgang lander regningen hos forbrugerne. En gennemsnitlig husstand, der får sit vand fra Aalborg Forsyning, kan forvente en ekstraregning på cirka 1.000 kroner om året. De næste 10 år.
Nitrat stammer fra gødning, og særligt kunstgødning har et højt indhold af nitrat.
Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at man laver grundvandsparker på de sårbare grundvandsområder, hvor fremtidens drikkevand dannes. Her kan være natur, vedvarende energi eller økologisk landbrug, som hverken bruger kemiske pesticider eller kunstgødning. På den måde vil grundvandsparker også løse en stor del af udfordringen med nitrat.
Om opgørelsen
Opgørelsen er lavet af Danmarks Naturfredningsforening på baggrund af tilgængelige data fra Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik.
– Vi ved, at 98 procent af konventionelle marker bliver sprøjtet. Men vi ved ikke, hvordan de resterende to procent er fordelt hen over landet.
– Derudover bliver der også brugt pesticider i skovbrug, på juletræsplantager, golfbaner, togbaner, lufthavne, motorveje og i produktionen af frugt, bær og prydplanter. Der findes ikke data for, hvor meget der bliver sprøjtet de steder. Derfor indgår de ikke i opgørelsen.
Så galt står det til med vores drikkevand
– Der er rester af pesticider i 55 procent af de danske drikkevandsboringer. Og i 13,8 procent af tilfældene er der så meget, at det overskrider grænseværdien. Det viser seneste opgørelse fra GEUS.
– Når grænseværdien overskrides, bliver vandværkerne nødt til at blande vand fra forskellige drikkevandsboringer for at fortynde koncentrationen af gift, inden de kan at sende vandet ud i vores vandhaner. Det sker ifølge Miljøministeriet allerede i mindst 10 procent af de danske vandforsyninger.
– I januar udgav Miljøministeriet en opsigtsvækkende rapport, der konkluderede, at næsten tre årtiers forsøg på at beskytte drikkevandet har slået fejl. Kun 1,5 procent af de sårbare grundvandsområder er i dag beskyttet. Rapporten slår samtidig fast, at den bedste og billigste måde at beskytte drikkevandet er at indføre et sprøjteforbud på de sårbare områder, hvor fremtidens drikkevand dannes.