Danmarks Naturfredningsforening (DN) glæder sig over, at flere trawlfrie områder i Vadehavet nu ser ud til reelt at blive håndhævet. Det sker efter, at Beredskabsstyrelsen har meddelt, at forbuddet mod bundslæbende redskaber fremover vil blive håndhævet konsekvent.

De trawlfrie områder kan spores tilbage til ældre bekendtgørelser om sikkerhed til søs, hvor formålet oprindeligt ikke var naturbeskyttelse, men at beskytte fiskere mod miner og eksplosive genstande på havbunden. Den nuværende bekendtgørelse stammer fra 2005. 

Det er Tænketanken HAV, der gennem dataarbejde med havplanlægning og beskyttede havområder er blevet opmærksomme på forbuddene. Men af ukendte årsager har der alligevel foregået fiskeri med netop bundslæbende redskaber helt frem til i dag – indtil DN gik ind i sagen og kontaktede myndighederne.

– Vi er meget tilfredse med, at et sårbart område som Vadehavet nu får en reel beskyttelse mod bomtrawl og andre bundslæbende redskaber. Vi har i mange år arbejdet for bedre beskyttelse af Vadehavet som er et ekstraordinært værdifuldt naturområde. Derfor er dette et vigtigt skridt, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding. 

Vil give store naturgevinster

Trawlforbuddet – og den håndhævelse, der kommer nu – kommer imidlertid ikke kun fiskernes sikkerhed til gode, men i høj grad også havnaturen. Fiskeri med bundslæbende redskaber som bundtrawl og bomtrawl er nemlig enormt skadeligt for havbunden og det marine liv. Omvendt viser erfaringer fra både Danmark og udlandet, at områder, der fritages fra bundtrawl, hurtigt kan udvikle et rigere havmiljø.

– Vi forventer store naturgevinster i Vadehavet, når forbuddet mod bundtrawl bliver håndhævet. Når man stopper med at forstyrre bunden, og når man stopper med fiskeri med stor bifangst, så får havnaturen det bedre. Det kan blive begyndelsen på en opblomstring for hele området, siger Maria Reumert Gjerding. 

DN peger blandt andet på Øresund som eksempel på, hvordan fravær af bundtrawl kan styrke havnaturen. Her blev bundtrawl forbudt allerede i 1932 af hensyn til skibstrafikken, hvilket i dag har resulteret i et af Danmarks mest værdifulde havområder med mere kompleks havnatur, flere fisk og bedre bundmiljø end i de omkringliggende farvande. 

Trawl har enorme konsekvenser for havmiljøet 

Hesterejefiskeriet, som dominerer fiskeriet i Vadehavet, foregår med bomtrawl, der trækkes hen over havbunden på lavt vand. Fiskeriet medfører betydelige bifangster af blandt andet små fladfisk, torsk, kuller og tilmed rokker og hajer, som ofte dør i forbindelse med fiskeriet efter hesterejer.  Samtidig er fiskeriet fritaget fra både såkaldt landingsforpligtelse og krav om registrering af bifangst. 

– Derfor ved vi ikke præcist, hvor store mængder fisk der bliver dræbt og smidt døde tilbage i havet. Blandt fiskere kaldes de små fladfisk ’frimærker’, men konsekvenserne for økosystemet er alt andet end små, siger Maria Reumert Gjerding.

Hollandske litteraturstudier vurderer, at det samlede hesterejefiskeri hvert år kan koste op til 17 procent af rødspættebestanden i Nordsøen. Desuden er rejerne et vigtigt fødeemne i området for både fugle og fisk. 

Også fuglelivet påvirkes. Flere havfuglearter undgår områder med intensivt fiskeri. Det gælder blandt andre sortænder, der holder betydelig afstand til fiskefartøjerne. 

Maria Reumert Gjerding understreger, at Vadehavet er blandt Europas mest beskyttelsesværdige kystområder. 

– Det er et markant svigt, at et område med så mange nationale og internationale naturbeskyttelsesudpegninger fortsat udsættes for intensivt bomtrawl. Hvis Vadehavets forbudszoner får lov til at fungere som reelt beskyttet havnatur, kan det både styrke naturen lokalt og bane vejen for en stærkere beskyttelse af hele Vadehavet, siger hun. 

Beredskabsstyrelsen har oplyst, at overtrædelser af bekendtgørelsen vil medføre politianmeldelse og kan sanktioneres med bøder.  

Fakta 

Vadehavet er både nationalpark, UNESCO-verdensarv, Ramsar-fuglebeskyttelsesområde og Natura 2000-område.  

De trawlfrie områder er ikke nye, men gamle forbudsområder der kan spores tilbage til 1984, men som fremover vil blive håndhævet. Forbuddet mod bundslæbende redskaber skyldes oprindeligt hensyn til sikkerhed til søs og risiko for miner og ammunition på havbunden.  

De trawlfrie områder ligger blandt andet langs Mandøs og Rømøs vestkyst, ved Listerdyb samt i en kystnær stribe ved Skallingen. Særligt området ud for Mandø og Rømø vurderes at kunne få stor betydning for naturen i Vadehavet.

Tilsammen udgør områderne 352 km2 svarende til 35.200 hektar – eller 3,5 gange Amagers areal eller 7 gange Naturnationalpark Thy (Danmarks største naturnationalpark på land).  

Hesterejefiskeri foregår med en meget lille maskestørrelse og et bomtrawl, som trækkes hen over havbunden. Fiskeriet medfører store bifangster af blandt andet små fladfisk, torsk, kuller, men også rokker og hajer. Hesterejefiskeriet er fritaget fra de generelle krav om registrering af bifangst og landingsforpligtelse. Det resulterer i, at bifangster ikke registreres, før de hældes tilbage i havet. Hollandske studier vurderer, at hesterejefiskeriet i Nordsøen kan koste op til 17% af rødspættebestanden i Nordsøen årligt (se vedh. pdf)

Der findes omkring 25 danske hesterejetrawlere langs den sydlige jyske vestkyst. I januar 2026 landede danske fiskere 86 ton hesterejer og årligt fanges omkring 1000 ton hesterejer, men ingen kender det præcise omfang af bifangsten. Esbjerg var i 2025 den største modtagerhavn med 653 ton landede hesterejer.