Regeringens udmelding om et forbud mod trawlfiskeri i de indre farvande i Danmark er naturligvis ikke blevet uimodsagt af erhvervsfiskernes organisation Danmarks Fiskeriforening:
– Antallet af trawlfartøjer er ifølge Danmarks Statistik blevet reduceret med 34% de sidste 10 år. I 2013 var der 288 trawlfartøjer. I 2023 var der 190.
– Ifølge DTU Aqua er der ikke en sammenhæng mellem et muligt trawlforbud og vækst i kommercielle fiskebestande.
– DTU Aqua fastslår, at effekten af trawlfiskeri afhænger af de forskellige redskabers udformning og fodaftryk på havbunden, følsomheden af de habitater der påvirkes og frekvensen af redskabspåvirkningen. For visse kombinationer af disse tre faktorer vil der ikke være en signifikant effekt af bundtrawling
– Et omfattende litteratur review, som er udgivet i ICES Journal Of Marine Science, konkluderer, at trawlfiskeriet er mere bæredygtigt end akvakultur og landbrug. Derfor vil miljøpåvirkningen reelt stige, hvis man forbyder trawlfiskeriet og skal tilvejebringe samme mængde fødevarer på land. Af studiet fremgår også, at 83 fiskerier, der foregår med trawl, er MSC-certificeret, hvilket vil sige, at det er certificeret af uafhængige eksperter, der måde ser på uønskede bifangster, udsmid, fiskebestandenes tilstand og bundpåvirkning.
– I et svar til Folketinget, skriver DTU Aqua sådan om trawlforbud: Et totalt forbud mod bundtrawling forventes dermed ikke at øge biodiversiteten af fisk, havpattedyr og fugle med mindre, det suppleres med restriktioner på brugen af andre redskaber.”
– Det er til gavn for både folkesundheden og klimaet at forbruget af vildt fanget fisk stiger ifølge et studie i det anerkendte tidsskrift Nature.
DTU har lavet et værktøj, der viser trawlfiskeriets udbredelse. Her fremgår, at 80 pct af den danske havbund i 2022 ikke var berørt med bundslæbende redskaber. Det fremgår også, udbredelsen af trawlfiskeriet er faldende. I en 6-årig periode fra 2017 til 2022 er der samlet blevet fisket med bundslæbende redskaber på 41% af havbunden.
– Studier viser, at fiskeri med bundtrawl kun fjerner 6% af bunddyrene, og kun påvirker de øverste 2,5 centimeter af havbunden. Det fremgår, af et studie, at ”Fiskeri med bundtrawl kun fjerner 6% af bunddyrene på havbunden per slæb, og i gennemsnit påvirker 2,5 centimeter af havbunden”. Det fremgår også af studiet, at såfremt et områder befiskes en gang om året i en årrække, vil mængden af bunddyr i gennemsnit falde med 15% i området”. Det er dermed en væsentlig mindre naturpåvirkning end når man pløjer en mark.
– I gennemsnit går der mellem 2 og 6 år fra et område er blevet påvirket af bundtrawl til biodiversiteten er fuldstændig genoprettet. Danske fiskere fisker med bundtrawl i de samme områder år efter år, og de områder bliver ved med at give gode fangster.
– Alt erhvervsfiskeri i Danmark er reguleret gennem EU’s fiskeripolitik, hvor fiskekvoterne fastsættes på baggrund af videnskabelige anbefalinger. Det sikrer, at bestande ikke overfiskes, så bestandene kan blive ved med at give et bæredygtigt udbytte. For eksempel er det kun 7 pct af jomfruhummerbestanden, der bliver fisket.
– I 2022 landede danske trawlere fisk for knap 2 milliarder kroner. Not- og kombinationsfartøjer, der også trækker deres redskaber, landede fisk for 650 millioner kroner derudover. Garn-, krog- og bundgarnfiskeriet landede fisk for 210 millioner. Der blev samlet landet fisk for knap 3 milliarder kroner.
- Trawlfiskeriet foregår på en begrænset del af havet. De seneste opgørelser viser, at arealet, der bliver trawlet bliver mindre og mindre. I 2022 blev der kun fisket med trawl på 19,9 procent af det danske hav. Hele 75% af fangsterne fra de danske farvande hentes på 10% af havbunden.
- I de indre farvande fylder trawlfiskeriet endnu mindre. Eksempelvis blev der kun fisket med trawl i 3,6% af Bælthavet i 2022. Derfor har forskere også konkluderet, at et trawlforbud ikke vil få fiskebestandene til at vokse.
- Trawlfiskeri foregår primært på sandbund, der naturligt flytter sig meget på grund af vind og vejr, eller på blød mudderbund.
- Fiskerne har i årevis forfinet deres redskaber med henblik på at reducere påvirkningen af havmiljøet til så lidt som muligt. Udviklingen fortsætter nu med bl.a. såkaldte flydedøre, der ikke rører havbunden, og kamera på trawlet, der både kan minimere bundpåvirkning og uønskede bifangster.
Danmarks Fiskeriforening (ca. 550 medlemmer) arbejder for;
- Et bæredygtigt fiskeri af sunde og klimavenlige fødevarer
- Et sundt havmiljø
- At fremme fællesskabet i de danske fiskerihavne, skabe dialog og samarbejde på tværs af grænser
- Større ansvar til fiskerierhvervet
- De bedst mulige arbejdsvilkår for danske fiskere og en social bæredygtighed i verdensklasse
- At den biologiske rådgivning sikrer, at fiskermulighederne afspejler den faktiske bestandsudvikling
Kilde: Danmarks Fiskeriforening