Region Syddanmark informerer om status på COVID-19-vaccinernes udrulning i regionen
Region Syddanmark modtager 65.760 doser vaccine mod COVID-19 i uge 17.
• 56.160 doser vaccine fra Pfizer/BioNTech.
• 9.600 doser vaccine fra Moderna (OBS. Leverancen af Moderna-vacciner i uge 16 blev forsinket og bliver leveret i denne uge i stedet).
Begge vacciner vil blive brugt til:
• Vaccination af målgruppe 8, der er borgere mellem 75 og 84 år, og målgruppe 9, som er borgere mellem 65 og74 år. Regionen fortsætter med at invitere de yngre årgange i målgruppe 9 i denne uge.
• Anden vaccine til især målgruppe 5 – 7, som er borgere med særlig øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, uundværlige pårørende til borgere med særlig øget risiko samt borgere i aldersgruppen 80-84 år.
• Derudover kan der også være enkelte nye borgere i de målgrupper, som er afsluttet, for eksempel nye beboere på plejehjem, som vaccineres.
Hvor langt er Region Syddanmark med vaccinerne?
I uge 16 modtog regionen 43.290 vaccinedoser fra Pfizer/BioNTech.
De blev brugt til borgere over 85 år, borgere over 65 år, der får personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet, og borgere med særlig øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 samt til målgrupperne 7, 8 og 9, som er borgere mellem 65 og 84 år.
Status pr. 27. april 2021 for 1,2 mio. syddanskere
• Region Syddanmark modtager 56.160 doser vaccine fra Pfizer/BioNTech og 9.600 doser vaccine fra Moderna mod COVID-19 i uge 17.
• 263.480 syddanskere har fået første vaccination. Det svarer til 21,5 pct. af regionens befolkning.
• 121.099 syddanskere har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede.
• Region Syddanmark har modtaget i alt 408.470 doser COVID-19-vaccine.
Kilde: Statens Serum Institut