Covid-19: Fire ansatte og fem elever hjemsendes fra Slusen

Aabenraa Kommune: En positiv COVID-19-test hos en elev i Slusen betyder, at fire ansatte og fem elever bliver hjemsendt efter dialog med sundhedsmyndighederne.

Slusen, der er et skoletilbud i Ungdomsskolen, har modtaget besked om, at en elev er testet positiv for corona. Efter dialog med sundhedsmyndighederne bliver fire ansatte og fem elever hjemsendt, da de er defineret som nære kontakter.

– Vi har orienteret forældre og ansatte om hjemsendelserne, efter vi modtog beskeden om det positive tilfælde. Det er vigtigt, at vi fortsat alle er opmærksomme og overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer både om afstand, hygiejne og testning, så vi på den bedste måde kan inddæmme smitten, siger Rasmus Andreassen, der er skolechef i Aabenraa Kommune.