Den danske by Christiansfeld indgår nu med tre andre brødremenighedsbyer i hhv. USA, Tyskland og Nordirland i ét samlet verdensarvssted kaldet ”Moravian Church Settlements”.

UNESCOs Verdensarvskomité har på deres årlige møde, som i disse dage finder sted i New Delhi, Indien, godkendt en udvidelse af det danske verdensarvssted Christiansfeld til et transnationalt verdensarvssted bestående af fire brødremenighedsbyer.

De fire byer, Bethlehem i USA, Herrnhut i Tyskland, Gracehill i Nordirland og Christiansfeld i Danmark, er alle anlagt i perioden 1720-1780 ud fra Brødremenighedens vision og koncept for en “idealby”. Tilsammen repræsenterer byerne omfanget af og sammenhængskraften i menighedens globale netværk og afspejler i deres byplan og arkitektur menighedens principper om ligeværdighed og fællesskab.

Den nye status som transnationalt verdensarvssted betyder, at de fire lande fremover vil samarbejde på både statsligt og lokalt niveau om bevaring, beskyttelse og ikke mindst formidling af den fælles verdensarv.

Arkitektur og byplanlægning

Fælles for de fire byer er deres åbne byplan, som giver kig til det omgivende landskab. De vigtigste bygninger er placeret omkring en central kirkeplads, herunder store fælles bolighuse for menighedens ugifte mænd, ugifte kvinder og enker samt en stor kirkebygning, kendt som Salshuset.

Arkitekturen er enkel med stærke fællestræk på tværs af lokal byggeskik, og i bebyggelserne ses også eksempelvis skoler, præsteboliger og gæstehuse. Samtidig danner byerne stadig ramme om en aktiv menighed, hvis fortsættelse af traditioner og levevis også har været afgørende for optagelsen som verdensarv.

Danmarks engagement i UNESCO Verdensarv

Danmark tiltrådte UNESCOs Verdensarvskonvention i 1972 og forpligtede sig derved til at bevare, beskytte og formidle kultur- og naturarv, som er erklæret umistelig for hele menneskeheden gennem optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste.

Der er i dag over 1200 steder på Verdensarvslisten, heraf 11 steder inden for det danske rigsfællesskab. Alle verdensarvssteder er optaget på grundlag af en omfattende research og beskrivelse af deres enestående universelle værdier (Outstanding Universal Values).

Slots- og Kulturstyrelsen har rollen som såkaldt national focal point for implementering af Verdensarvskonventionen og samarbejder med kommuner, museer og andre aktører om både nye nomineringer og forvaltning af de steder, der allerede er optaget som verdensarv.

Verdensarvssteder i Danmark og Grønland:

•                           Jelling-monumenterne (1994)

•                           Roskilde Domkirke (1995)

•                           Kronborg (2000)

•                           Stevns Klint (2014)

•                           Vadehavet (2014)

•                           Christiansfeld (2015)

•                           Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland (2015)

•                           Vikingetidens Ringborge (2023)

•                           Ilulissat Isfjord, Grønland (2004)

•                           Kujataa, Grønland (2017)

•                           Aasivissuit – Nipisat, Grønland (2018)

Kilde; Slots- og Kulturstyrelsen