I 2001/2022 var jeg efterskoleelev. Jeg tog min 10. klasse på Rejsby Europæiske Efterskole, hvor jeg blev en del af et klassisk efterskoleliv, som alle der har prøvet det, eller har børn, der har prøvet det, kender til. Et efterskoleliv med fællesskab, faglighed og fester.
Således var året ikke anderledes for mig, end for alle andre, tror jeg. Men på min efterskole var der, som navnet antyder, et samfundsfagligt, europæisk fokus. Et fokus der måske nok var kimen til politiske interesse, der i dag fylder så meget hos mig.
Lørdag den 24. september vender jeg for en stund tilbage på min gamle efterskole, hvor 50 året for Danmarks indtræden i EU (daværende EF) markeres. Jeg er blevet inviteret til en politisk samtale med en tidligere elev, der også er gået ind i politik (for Socialdemokraterne), og et medlem af Folkebevægelsen mod EU. Jeg har naturligvis forberedt mig til denne samtale, og det er der kommet nedenstående ud af.
Der er ingen tvivl om, at EU var og er et fredsprojekt. Et fredsprojekt der har udviklet sig til at også at blive et udgangspunkt for vækst, velstand og udvikling. Ikke bare i Danmark, men i alle EU-landene. For os alle gælder det lige nu, at vi desværre står overfor en masse grænseoverskridende udfordringer: klimakrisen, krigen i Ukraine, inflation osv. Disse store udfordringer, kan vi som et lille land ikke løse alene, og derfor skal disse udfordringer behandles over grænserne via blandt andet EU.
Jeg medgiver, at EU kan virke fjern for den enkelte borger, og der er også bureaukrati forbundet med så stor en union, som EU er, men når det er sagt, så er EU stadig en succes. Det betyder ikke, at et øget EU er et mål i sig selv, men det betyder blot, at vi må erkende, at der er områder, hvor EU (og dermed også Danmark), er den stærkeste til at stå imod og løse udfordringerne. Det er områder som flygtninge, migration, klima, skatteunddragelse og terror. Omvendt er der også områder, hvor EU ikke skal blande sig, og hvor vores nærhedsprincip og nationale suverænitet skal bevares. Det er områder som kultur, skoler, sundhed, beskæftigelse- og arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik.
EU handler om at gribe de muligheder, der byder sig, når det kan være værdiskabende for danske virksomheder og borgere, da dette er et væsentligt grundlag for Danmarks velfærds fremover. Det er vigtigt, at vi får sat en kurs for det fremtidige EU. En kurs der sikrer de fremtidige generationer.
Der er fem fundamentale ting, som EU ifølge mig, bør håndtere. EU skal sikre vækst og arbejdspladser, værne om borgernes fred og frihed, respektere EU-landenes egne kompetencer, være fokuseret og effektivt, og EU skal give hvert land råderum til at anvende de eksisterende værktøjer, således at EU’s udvikling og fælleseuropæiske politik udvikles. På den måde forbliver EU stærk, sikkert og trygt, men vi sikrer også, at Danmark forbliver dansk, men dansk kultur, dansk sprog og dansk statsborgerskab.
Tilbage til Tønder, hvor jeg sidder og tager noter til min samtale om EU.
Noter jeg skal pakke i min taske og tage med ind i salen på Rejsby Europæiske Efterskole.
En bevægelse og en vej jeg i 2001/2002 gik så ofte, og som jeg nu 21 år senere får lov til at gå igen.
Livet er forunderligt.