Danskernes levetid stiger for tredje år i træk.
For tredje år i træk stiger den forventede levetid for danskerne, viser nye tal fra ATP. Men efterslæbet fra coronaårene er endnu ikke indhentet, og Danmark lever fortsat kortere end vores nærmeste naboer nordpå.
Danskerne lever længere – og det gælder både kvinder og mænd. Fra 2024 til 2025 steg den forventede restlevetid for 67-årige kvinder med 1,2 måneder, mens den for mænd steg med 0,4 måneder. Det viser ATP’s nyeste tal for danskernes levetider.
Levetiden stiger langsommere end for 10 år siden
Efter to år med fald i levetiderne herhjemme (2021-2022) er ATP’s forventede levetid nu steget tre år i træk, men udviklingen går langsommere i dag end tidligere. Set over de seneste 10 år har den årlige stigning i levetiden i gennemsnit ligget på ca. én måned for mænd og kvinder. Det er en halvering af det tempo, levetiderne steg med i det forudgående tiår.
“Man kan sige, at corona rev et hul i danskernes levetid. Det hul er vi ved at lappe, men vi har ikke fyldt det helt op endnu. Pandemien gav en overdødelighed, særligt blandt ældre danskere, og det mærker vi stadig effekten af,” siger Camilla Fredsgaard Larsen, ansvarshavende aktuar i ATP.
En 67-årig dansk kvinde bliver lige nu 86,9 år, mens en 67-årig dansk mand bliver 84,4 år. I 1976 var de tilsvarende tal 82,5 og 79,3.
På 50 år har danskerne altså øget levetiden med 4,4 år for kvinder og 5,1 år for mænd.
Danmark blegner i forhold til Sverige og Norge
ATP regner også hvert år ud, hvordan levetiden kan forventes at udvikle sig i fremtiden, og det giver udsigt til endnu længere liv: En 67-årig kvinde kan se frem til ekstra 1,9 års levetid (88,8 år), og det samme gør sig gældende for mænd.
Se her hvor gammel du kan forvente at blive.
Til sammenligning ligger den gennemsnitlige forventede levealder i Sverige og Norge ca. et år højere end i Danmark på tværs af køn. Sådan har det set ud i over 30 år. Holder man de danske levetider op mod resten af den rige, vestlige verden, tegner der sig et ubehageligt billede: danskerne dør tidligere end i de fleste andre vestlige lande.
“Det overrasker nok de fleste, men vi er faktisk et af de vestlige lande, hvor folk lever kortest overhovedet. I hele den rige verden, Danmark er en del af og sammenligner sig med, ligger Danmark i den allernederste del af feltet på forventet levetid. Det er måske ikke lige dér, man regner med at finde Danmark,” siger Camilla Fredsgaard Larsen.
Verdens rigeste – men levetiden siger noget andet
Skal man forstå, hvorfor danskerne i dag lever kortere end svenskere og nordmænd, skal man kigge mere end 40 år tilbage. Fra 1980 til 1995 stod det stort set stille herhjemme, da levetiden i gennemsnit voksede med blot 0,1 måned om året. Samtidig fortsatte Norge og Sverige ufortrødent med at lægge år til levetiden.
“Det er et paradoks: Danmark er verdensmester i velstand – men slet ikke i lange liv. Det er en levetidsgæld fra 1980’erne og 90’erne, som vi stadig betaler af på. Dengang stod levetiden i Danmark nærmest stille i 15 år, mens Norge og Sverige fortsatte fremad. Den forskel er stadig meget tydelig,” siger Camilla Fredsgaard Larsen.
Fakta:
- Danskernes levetid steg i 2025 for tredje år i træk efter to års fald i 2021 og 2022 under coronapandemien
- Den forventede restlevetid for 67-årige steg fra 2024 til 2025 med 1,2 måneder for kvinder og 0,4 måneder for mænd
- Den gennemsnitlige årlige stigning for 67-årige de seneste 10 år har været 0,9 måneder for kvinder og 1,0 måned for mænd – mod 1,9 og 2,2 måneder i det foregående tiår
- Danskernes levetid er blandt de laveste i Europa
- Danskerne lever fortsat ca. et år kortere end både nordmænd og svenskere, og det gælder både mænd og kvinder
- Se hvor gammel du kan regne med at blive på https://www.atp.dk/hvor-gammel-mon-jeg-bliver