Anlægsarbejdet på Femern Bælt-forbindelsen er startet

Entreprenørkonsortiet Femern Link Contractors startede den 1. januar 2021 anlægsarbejdet på tunnelen under Femern Bælt. Det drejer sig om anlæg af selve sænketunnelen samt tilhørende tunnelportal og ramper.

  1. januar 2021 blev første spadestik taget til forbindelsen over Femern Bælt. Efter 25 års planlægning er dagen kommet, hvor de mange tusinde sider med analyser og rapporter bliver til en byggeplads.

– Et af danmarkshistoriens største anlægsarbejder kan nu gå i gang. Mange tusinde medarbejdere får deres faste arbejdssted i Rødbyhavn de næste 8½ år. Jeg ser frem til, at vi kan tage tunnelen i brug i 2029, og ønsker FLC, de mange medarbejdere og Femern A/S held og lykke med arbejdet, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Der var planlagt en markering af begivenheden mandag den 4. januar 2021 ved et første spadestik-arrangement ved Rødbyhavn. Coronarestriktionerne har imidlertid forhindret gennemførelsen af arrangementet, der i stedet markeres virtuelt med deltagelse af forbundstransportminister Andreas Scheuer, Slesvig-Holstens transportminister Bernd Buchholz og EU-koordinator for Scan-Med-korridoren, Pat Cox. Det forventes, at der bliver mulighed for en fysisk markering af anlægsarbejdet i løbet af 2021.

Fakta

Den 23. april 2020 besluttede en enig forligskreds bag Femern Bælt-projektet (S, V, DF, RV, SF, K og LA) at give Femern A/S mandat til at starte de tre kontrakter med entreprenørkonsortiet Femern Link Contractors (FLC). På den baggrund starter FLC sit arbejde den 1. januar 2021. Med Forbunds-forvaltningsdomstolens afvisning af alle klager over den tyske myndighedsgodkendelse kan anlægsarbejdet starte fuldt ud. I første omgang skal tunnelelementfabrikken ved Rødby og tunnelportalen på Lolland etableres.

Siden følger produktionen af tunnelelementerne og placeringen heraf under havbunden i Femern Bælt.

Allerede i foråret 2020 påbegyndte Fehmarn Belt Contractors (FBC) anlæg af arbejdshavnen ved Rødby. FBC vil i løbet af 2021 kunne påbegynde anlæg af arbejdshavn ved Puttgarden og gravning af tunnelrenden til tunnelelementerne under havbunden i Femern Bælt.

Om Femern Link Contractors

Femern Link Contractors, FLC, is the Joint Venture in charge of the Design & Construction of the immersed tunnel (Tunnel North Contract & Tunnel South Contract), the tunnel portals and ramps (Tunnel Portal and Ramps Contract).

Our Joint Venture is constituted by international civil works companies which have individual experience in major infrastructure projects:

We commit to jointly cooperate to deliver a state of the art immersed tunnel, portals & ramps that is timely and safely executed, in a sustainable and ethical manner.

Please read our Corporate Social Responsibility policy here.