Alvorligt færdselsuheld på Tøndervej (rute 11) syd for Skærbæk – to unge dræbte

Lørdag aften kl. 23.54 modtog Syd- og Sønderjyllands Politi anmeldelse om færdselsuheld mellem knallerter. Flere personer alvorligt tilskadekomne. Forbikørende havde opstartet førstehjælp. Ambulancer, akutlæger, lægehelikopter, skiltevogne og politipatruljer sendt til stedet. Trods hurtig hjælp, blev en 15 årig og en 16 årig ung mand desværre erklæret for døde på stedet. En 15 årig kvinde i kritisk tilstand og en 21 årig tilskadekommen mand blev begge bragt til sygehuset. 

De pårørende er underrettet.

– Vejen var spærret frem til kl. 0445, mens vi foretog undersøgelse og oprydning på stedet. Årsagen til uheldet er endnu ikke fastlagt. /Vagtchefen.