Kultur – Henover forsommeren 2021 laver Museum Sønderjylland aftenvandringer rundt om i landsdelen
med temaet ”Grænser”.
I 1920 fik Danmark en ny grænse, og en gammel blev ophævet. På tre aftenvandringer besøger vi
dele af disse grænser og ser på de spor, de har efterladt.
Den anden tur foregår tirsdag d. 1. 6. kl. 18.30, hvor vi besøger en række steder på den danske
side af 1920-grænsen på strækningen fra Sæd til Siltoft.
Undervejs kan du høre om de enkelte grænseovergange og bygninger knyttet hertil, samt om de
forskellige overvejelser og hensyn i forhold til beslutningen om at trække grænsen netop her i
Tøndermarsken, hvor blandt andet landskabet fik betydning for, at man gik på kompromis med
princippet om folkenes selvbestemmelsesret. Vi kommer også ind på den betydning
grænsedragningen fik i forhold til blandt andet organisering af digelag og
Grænsevandløbskommissionen. Afslutningsvis ser vi på den seneste markering af grænsen –
nemlig vildsvindehegnet, som de seneste år har skabt en del debat.
På grund af Covid-19 er der begrænsede pladser, og der er derfor forhåndstilmelding til
arrangementet. Tilmelding på tlf.: 65 37 08 08 eller mail: toender@msj.dk. Husk at oplyse navn og
antal personer.
Vandringen koster kr. 50,-, som betales via MobilePay på dagen. Medlemmer af Museum
Sønderjyllands museumsklub og medlemmer af Museum Sønderjyllands venneforeninger deltager
gratis.
Ved tilmelding til arrangementet kan man oplyse telefonnummer og give tilladelse til, at
oplysningerne gemmes i fire uger til brug ved smitteopsporing.
