Et inspirerende foredrag og introduktion til friluftsliv for begyndere og let øvede
Kom med på en aften fyldt med fortællinger, billeder og praktisk inspiration fra Johnni Perschkes mange ture i Danmark, Sverige og Norge. Dette foredrag er for dig, der er nysgerrig på friluftslivet, men måske mangler det sidste skub for at komme i gang – eller for dig, der allerede har været på tur, men søger nye idéer og tips.
I løbet af aftenen deler han:
- Hans oplevelser fra utallige vandreture, shelterture, teltture og kanoture.
- Praktiske råd til, hvordan du kommer i gang med friluftsliv, og hvad du skal have med.
- Tips til at vælge den rette rute og undgå de typiske begynderfejl.
- Inspiration til, hvordan små ture kan give store oplevelser.
Foredraget er en kombination af personlige beretninger og konkrete råd, der gør det nemt at komme godt i gang med friluftslivet. Aftenen henvender sig til alle, der er helt nye eller let øvede i vandring, shelterture eller kanoture – eller blot søger ny inspiration til at nyde naturen.
- Onsdag 09.04.2025
- 18:00-20:45
- Høje Kolstrup Skole
- Johnni Perschke
DKK 135,-
