Aabenraa: – Så må der bades ved Sønderstranden igen

Arkivfoto - Aabenraa: Nytårsdukkert på Sønderstrand lokkede borgerne op af sofaen - Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

– Nu kan du igen tage en dukkert ved Sønderstranden, lyder det fra Aabenraa Kommune i dag på Facebook.

Nye prøver af badevandet ved Sønderstrand Nord og Sønderstrand Syd viser, at bakterieniveauet er faldet, hvorfor Aabenraa Kommune har ophævet den tidligere anbefaling om at undgå badning på disse strande.

Tidligere på ugen var der en midlertidig anbefaling om at undgå badning, da analyserne viste et for højt bakterieindhold, men det problem er nu løst, og Det Blå Flag er nu igen hejst på Sønderstrand.

Kilde: Aabenraa Kommune/Facebook