Aabenraa Kommune: Borgerne siger fortsat nej til solcellepark i Svejlund

Arkivfoto - Borgermødet omkring Svejlund Solarpark blev afholdt på Kløver Es i Hellevad torsdag aften den 26. januar 2023. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

I morgen, torsdag den 10. august 2023 er der møde i Udvalget for Plan, Teknik og Landdistriker i Aabenraa Kommune.

Et af punkterne på dagsordenen er solcelleparken i Svejlund.

Borgerne i Svejlund og omegn er langt fra begejstrede for projektet, som de helst er foruden og næstbedst ser reduceret i størrelse.

Dette sendes til samtlige politiker i byrådet, samt Jyske Vestkysten, Nordsleswiger og sydnyt.dk.

Kære alle, 

Vi håber i alle har haft en dejlig ferie. 

Vi skriver til jer politikere da vi håber i vil lytte mere til beboerne i område omkring solcelleparken i Svejlund end udvalget i PTL (Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter).

Det virker på os ikke som om, PTL tager særligt hensyn til befolkningens ønsker i området herude – Selv om de nævner det som et at udvalgets guidelines ( kopi fra deres hjemmeside) 

4.1. Planlægningen for større solenergianlæg i det åbne land skal altid omfatte en tidlig og udvidet inddragelse af borgerne i lokalsamfundet, interesseorganisationer m.fl. og der skal, gennem projekttilpasninger og diverse tiltag, tilstræbes en proces og en plan, alle kan respektere eller tilslutte sig

Der er ønske om at ideen om solceller droppes i Svejlund eller reduceres (Alternativ 1), hvilket der tydeligt vises på de indkommende høringssvar og underskrifts indsamlinger.

Hvilket PTL ikke imødekommer ved blot at reducere Arealet med 20 Ha til de 184 Ha. Da det særlige ved alternativ 1 er placering på den vestlige side af Hinderupvej, så man derved ikke kører igennem solcelleparken, men “kun” har den liggende på den ene side af vejen.

Vi forstår ikke hvorfor, bygherre (European Energy) mener det ikke er realiserbart at lavet parken mindre end 180 Ha, samme bygherre stod til borgermøde på Kløvers Es i foråret og sagde at projektet ville blive gennemført selv om en lodsejer trak sig fra projektet og arealet derved ville blive omkring de 140 Ha. Solcelleparken i Ravsted er svære at realisere hvis arealet bliver mindre end 90 Ha, hvorfor så 180 Ha i Svejlund? 

PTL skriver de ikke har kompetencer til at vurdere hvad der er realiserbart eller ikke, men er det ikke forkert at træffe en beslutning, på baggrund af noget man ikke har kompetence til og bare stoler på bygherren?

Er det bevidst at hørringssvar fra den sidste hørring ikke er fremlagt af forvaltningen/kommunen og dermed ikke giver et retvisende billede at de indsigelser der er kommet? Forvaltningen klæder dermed ikke politikkerne ordentligt på til at tage en beslutning!

Derfor håber vi at i politiker vil lytte lidt mere til lokalbefolkningen end PTL.  

Med venlig hilsen

Beboere i Svejlund og Hinderup

Anja og Ole Holm Krogh, Rangstrupvej 1

Benny Skov og Lone Jertrum, Svejlundvej 6

Jacob Nielsen, Hellevadvej 18

Nis og Christian Nielsen, Løgumklostervej 20

Jens Christian Bøgh Boysen, Løgumklostervej 23

Tina og Peder Skov, Svejlundvej 1

Jacob Petersen og Jannie Holm, Hinderupvej 8

Frede Hviid Mamsen, Løgumklostervej 19

Jens Ove og Lone Holm, Rangstrupvej 3

Lene og Søren Skov, Hinderupvej 13

Se også denne her artikel om solcelleparken i Svejlund – Klik her.