Igen i år laver vi rekordforsøg med Aabenraa Bibliotekers kasserede bøger – og denne gang bliver det stort.
– Vi gentager succesen fra sidste år og sætter endnu en rekord, der kommer med i rekordbogen. Det bliver helt sikkert en superhyggelig dag, forklarer Majken Fosgerau Salomonsen, der er børnekulturformidler hos Aabenraa Biblioteker & Kulturhuse.
Tirsdag d. 6. juli mellem 10.30 og 12.00 indtager rekordforsøget Genforeningsparken mellem Folkehjem og Aabenraa Bibliotek. Her skal børnene genskabe et af de mange indgraverede fodspor, der er i granitten på pladsen. Bare i gigantstørrelse og af kasserede bøger.
Rekordforsøget vil dermed inddrage de historiske vingesus fra H.P. Hanssens tale på Folkehjems balkon d. 17. november 1918. Det var netop i den tale, der var med til at sikre, at Sønderjylland efter en afstemning igen blev indlemmet i det danske kongerige.
Inden selve rekordforsøget, varmer redaktør, forfatter og rekordbogs-official Mikael Brøgger op med et kort oplæg med billeder og videoer af rekorder fra 2021.
I juli sidste år kom 25 børn og unge i Børnenes Rekordbog 2021. Sammen lavede de Danmarks længste bevægelige kuglebane af kasserede bøger og transporterede en bold 66 meter rundt på biblioteket – på bare tre minutter og 40 sekunder.
Alle, der deltager, får, når rekorden er i hus, et officielt diplom deltagelse. “Rekordforsøg med Børnenes Rekordbog 2022”, tirsdag d. 6. juli fra 10.30 til 12.00, er for 6–14-årige. Der er fri entré. Tilmelding nødvendig
