Silden er forlængst kommet ind i Aabenraa fjord, og lystfiskerne fanger godt med sild på sildeforfang både inde i havnen og ude på fjorden.
Hornfisken er også begge steder lige nu og fanges både på blink og på sild – dvs. et stykke sildefilet (helst det blanke!) på enten enkelt eller en lille trekrog og flåd.
Jan Asmussen fik en flot hornfisk fra båd i dag på Aabenraa fjord.
– Turen skulle egentlig gå efter havørred, men det blev til en flot hornfisk og et par mistede fisk, lød det fra lystfiskeren fra Aabenraa.
