Indledningsvis, så er dette nye tiltag på biblioteket et særdeles godt bevis på, at man kan se både nye og særdeles aktuelle måder at bruge dette samlingssted på. Hvor bibliotekerne for mange år siden var stedet hvor man udelukkende kunne låne bøger, og måske få lavet sine kopier, så har det udviklet sig i takt med samfundet i dag.
Masser af arrangementer foregår i dag på bibliotekerne både i Aabenraa, Rødekro og andre steder. Og nok ikke mange havde for 30 år siden tænkt på, at man en dag kunne lave sit eget medie på biblioteket.
Det røde bånd blev klippet
Lørdag formiddag havde biblioteket i Aabenraa inviteret til indvielse af det nye podcast-studio.
Og biblioteket havde fået journalist Karen Straarup, der står bag den populære podcast-serie ”Hjerteflimmer for voksne” og radioprogrammet ”Tværs” på P3 til at fortælle om podcast, og hvordan hun var kommet i gang med det populære medie. Her fik vi bl.a indblik i at inspirationen til at lave en podcast bl.a kan komme fra mange og lange ture med barnevognen.
Samtidig kunne to skole-elever også fortælle om deres første oplevelse med podcast på biblioteket. Og de var begejstrerede.
Du kan selv låne det nye podcast-studio
Aabenraa biotek oplyser følgende om det nye tiltag:
Du kan booke lokalet til:
Skoleprojekter
Undervisningsforløb
Dit eget podcastprojekt
Lokalt på Aabenraa Bibliotek er udstyret med mikrofoner og høretelefoner til fire personer. Der er også en vejledning til at komme i gang med at bruge udstyret.