Aabenraa: Åbningen af den nye 365 Discount på Tøndervej torsdag morgen blev forsinket

Kunderne stod klar før kl. 07.00 torsdag morgen på Tøndervej.

Den nye Discount 365 havde annonceret, at de åbner i dag kl. 07.00. Coops nye Discount 365 erstatter de tidligere Fakta-butikker.

Desværre vidste medarbejderne ikke noget om, at der skulle åbnes allerede kl. 07.00.

Det gav en længere kø og utilfredse ventende.

Køen torsdag morgen foran Discount 365 på Tøndervej i Aabenraa blev længere og længere. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

– Vi undskylder, der er tale om en kommunikationsfejl

Distriktssalgschef Katrine Adamsen, der allerede har åbner de nye Discount 365 ihv. Rødekro og Tinglev, ankom omkring kl. 07.30 og undskyldte personligt over for de ventende, og åbnede samtidig den nye butik.

Distriktssalgschef Katrine Adamsen fra Discount 365 undskyldte overfor de ventende her til morgen i Aabenraa. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

– Der er ganske enkelt tale om en kommunikationsfejl, som vi undskylder, lød det fra distriktssalgschef Katrine Adamsen fra Discount 365.

– Det er naturligvis ærgerligt, at vi laver sådan en fejl når vi nu åbner den nye Discount 365 med masser af gode tilbud, og med vægt på de lave priser.

Det var annonceret at de første 50 ventende, ved åbningsdagen, fik en seddel, som de inde i butikken kunne aflevere, og så fik de en gratis pose med økologiske varer.

Det var den her information de ventende havde fået – her står der, at Discount 365 på Tøndervej i Aabenraa ville åbne kl. 07.00 i dag.