Det bliver sværere at få adgang til råstoffer som sand, grus, kalk og ler til byggematerialer og anlægsprojekter.
Det viser et nyt green paper fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S.
Det peger på, at råstofforbruget bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst.
Sand, grus, ler og kalk har i årtier været en billig og lettilgængelig basisvare. Sådan er det ikke længere. Danmark er ikke ved at løbe tør, men det bliver sværere og dyrere at få fat i de råstoffer, der bruges til beton, mørtel og mursten og til veje, broer og energianlæg.
Råstofferne ligger ikke altid, hvor de skal bruges, og ikke altid i den rette kvalitet. Det betyder længere transport, højere CO2-udledning, større logistikomkostninger og ekstra belastning af vejnettet. Samtidig er der konkurrence om arealerne, hvor der ud over råstofgrave også skal være plads til landbrug, skov og natur, grundvandsbeskyttelse, klimatilpasning mv.
– Der er behov for en mere strategisk og bevidst tilgang til råstofforbruget. Det kræver, at det enkelte projekt bruger færre råstoffer, men det griber også ind i større samfundsprioriteringer, siger Thilde Fruergaard Astrup, seniorkonsulent hos Teknologisk Institut.
Sammen med Katrine Hauge Smith fra rådgivningsvirksomheder WSP Danmark A/S står hun bag green paperet, Mineralske råstoffer i byggeriet – fra afhængighed til handling, som blev offentliggjort ved Building Green CPH torsdag. Green paperet samler resultaterne fra et projekt om den danske byggebranches råstofforbrug, støttet af Grundejernes Investeringsfond og Realdania.
Bygge- og anlægsaktivitet er de største drivere for forbruget
I 2023 brugte Danmark omkring 60 millioner tons sand og grus. Det svarer til knap halvdelen af landets samlede materialeforbrug. Cirka 80 procent af råstofferne går til anlæg som veje og kystsikring, og cirka 20 procent går til byggeri, især beton og tegl. Og pr. indbygger bruger Danmark flere mineralske råstoffer end mange andre EU-lande.
Anlægssektoren bruger markant flere råstoffer end byggesektoren og har derfor en afgørende betydning for det samlede råstofregnskab. Selv små procentvise reduktioner i anlægssektoren kan frigive meget store mængder råstoffer til byggeriet på grund af de meget store volumener, der anvendes.
– Det handler ikke kun om tilgængelighed og mængder af råstoffer. Det handler i høj grad også om, hvilke råstoffer vi bruger, og hvordan vi bruger dem, siger fagspecialist Katrine Hauge Smith, WSP Danmark A/S.
Veje til reduceret råstofforbrug
Green paperet peger på, at der er flere veje til et reduceret råstofforbrug. Herunder at undgå overforbrug af råstoffer ved at dimensionere og designe mere præcist, reducere spild i byggeprocessen og bruge nye teknologier som 3D-print af beton eller kunstig intelligens, der fx kan optimere cementforbruget.
Brug af alternativer som biogene materialer, genbrugsmaterialer eller overskudsjord kan også være væsentlige veje til reduceret råstofforbrug. Især mængden af nybyggeri påvirker forbruget.
Projektets analyser tyder på, at mere ressourceeffektive løsninger og ændrede materialevalg, såsom genbrugsmaterialer og flere biogene materialer, vil have begrænset effekt, hvis det samlede nybyggeri fortsætter med at stige. Derfor er en central vej at bygge færre kvadratmeter, renovere mere og udnytte den eksisterende bygningsmasse bedre. Renovering er dog heller ikke uden råstofforbrug: der kan spares sand og sten til beton, hvis fundamenter, dæk, vægge og facader bevares, men vælges der fx nyt tegltag og -facade fastholdes behovet for ler.
– Ingen af grebene kan løse hele problemstillingen alene. Det største potentiale ligger i at kombinere flere greb, så byggeriet bruger færre råstoffer, bruger dem klogere og reducerer behovet for nye materialer med mineralske råstoffer, understreger Katrine Hauge Smith.
Det rejser en række spørgsmål, som green paperet lægger op til at debattere i branchen og politisk, fx: Hvordan fordeles råstofferne mellem byggeri og anlæg? Hvordan prioriteres arealerne? Og hvad skal der til, hvis der skal bygges mindre nyt og renoveres mere?
Første skridt er at måle
Byggeriets klimapåvirkning måles i dag systematisk, men råstofforbruget gør ikke. Hvis forbruget skal kunne følges, prioriteres og eventuelt reguleres, kræver det fælles målemetoder. Green paperet drøfter indikatorer for mængde, type, oprindelse og cirkularitet.
– I dag beregner vi, hvor meget CO2 byggerier over en vis størrelse udleder, men ikke hvor mange tons sand, grus og ler det kræver. Skal vi kunne prioritere, skal vi først kunne synliggøre det, afslutter Thilde Fruergaard Astrup.
FAKTA:
Ni handlemuligheder, der kan reducere råstofforbruget
Green paperet Mineralske råstoffer i byggeriet – fra afhængighed til handling peger på ni handlemuligheder mod et reduceret råstofforbrug.
Undgå overforbrug
- Dimensioner og design mere præcist
- Reducér spild i byggeprocessen
- Brug nye teknologier og metoder
Brug alternativer
- Brug flere biogene materialer
- Genbrug og genanvend mere
- Brug overskudsjord
Byg mindre
- Byg færre kvadratmeter
- Skab mere fleksible bygninger
- Renovér mere og riv mindre ned
Download green paper
Green paperet Mineralske råstoffer i byggeriet – fra afhængighed til handling kan downloades fra Teknologisk Instituts hjemmeside. Her finder du også baggrundsrapporter.
Om green paperet
Green paperet samler resultater fra projektet Konsekvenser og handlingsrum for byggeriet ved mangel på mineralske råstoffer, som er støttet af Realdania og Grundejernes investeringsfond.