Koncertoplevelse: Nanna Larsen og Ivan Pedersen gæster Starup Kirke

Tirsdag den 10. november 2026 kan man opleve Nanna Larsen og Ivan Pedersen som en del af deres fælles efterårsturné besøger kirken ved Haderslev Fjord. Pressefoto

Sidste efterårskoncert i Starup Kirke afvikles tirsdag den 10. november 2026 hvor Nanna Larsen og Ivan Pedersen som en del af deres fælles efterårsturné besøger kirken ved Haderslev Fjord.

De to kompetente og rutinerede kunstnere har efterhånden arbejdet sammen i mange år, og de har netop udgivet deres andet fællesalbum – Go with Grace.

Uddrag af deres to albums er flittigt spillet på radioens P5.

Med sig til koncerten i Starup har de de to dygtige musikere Jimmy Guldbæk på guitar og Mikkel Grue, guitar og pedalsteel.

Anmeldelserne af deres koncerter har været meget positive, hvor energien, spilleglæden og nærværet fremhæves.

Nanna Larsens fantastiske stemme bakkes fornemt op af Ivan Pedersen og de to guitarister

Musikken krydres med anekdoter fra begges lange karriere.

Koncerten i Starup starter kl. 19.30 – døren åbnes kl. 19.00.

Der er stadig billetter at købe på billetten.dk

Evt. resterende billetter sælges ved indgangen