TØNDER: Facebook-live – UDSALG og produkt/modeshow

TØNDER: Når kunderne ikke må kigge indenfor i butikkerne, så gælder det om at vise dem hvad butikkerne har at byde på – og det kan foregå på flere forskellige måder udover den velkendte webshob. På Facebook laver eksempelvis medlemmer af Tønder Handelsstandsforening STOP-tilbud. Det er gode tilbud hvor kunden selv kan bestille via Facebook med en fast afhentningsdag, og når der er udsolgt, så kommer der en information op på opslaget. Andre igen sætter mere fart i deres webshops, der er tilknyttet butikken eller kæden og så har kunden mulighed for afhentning. 

Kvickly Tønder laver en hel del STOP-tilbud på deres Facebook-side. I går var der eksempelvis både tilbud fra bageren og isenkram-afdelingen.
Hos REMA1000 viser Thomas de gode tilbud frem på Facebook først på dagen for at give kunderne muligheden for at indrette deres indkøb.

Isenkræmmer Hans Iversen & Søn er både på Instagram og Facebook og serverer gode tilbud indenfor butikkens sortiment bl.a Royal Copenhagen. Her kan man så købe via webshoppen, der er tilknyttet butikken – www.hansiversen.dk 

Isenkræmmer Hans Iversen & Søn bruger sin Facebook til at vise produkterne frem og sælger via butikkens webshob.

LIVE-modeshows – Brinksgaard og Like Anna 

Salg kombineret med både god underholdning og kunderelation byder Facebook-LIVE på. I går var det Like Anna med Sun, der sammen en model viste kollektionen frem med rigtig gode tilbud. Og kunderne kan så bestille og spørge ind til varerne via sms. Like Anna afholder i øvrigt næste Facebook-LIVE torsdag den 28. januar kl. 11.00.

Brinksgaard, der er en livsstilsbutik med masse af mode og bl.a MARSK-gin bruger man Facebook-LIVE tit og har særdeles gode resultater – en kombination af god underholdning og salg.

Hos Brinksgaard har man allerede igennem længere tid anvendt Facebook-LIVE og også her er der tale om god underholdning, salg, kommunikation med kunderne og kunderelation. 

Og salg via bl.a de sociale medier er kommet for at blive. Og når butikkerne åbner igen efter nedlukningen kunne det godt gå hen og blive den nye måde at afholde de populære modeshows, som butikkerne i Tønder har været berømte for i mange år. 

Selvfølgelig kan oplevelsen på nettet ikke erstatte, at man kan mærke på varen, og se den helt tæt på eller eks. prøve om skoene passer perfekt. Det kan man kun i den ægte levende butik, der er og forbliver en del af vores egen livskultur og på ingen måde kan erstattes af en udelukkende visuel oplevelse på en skærm. 
Og oplevelsen kan heller ikke erstatte den gode faglige rådgivning og service af et særdeles veluddannet personale i butikkerne.

Men lige og nu og her i en Corona-tid gælder det for butikkerne om at overleve, så de igen kan fortsætte et nogenlunde normalt handelsliv når vi alle igen kommer ud på den anden side af Corona-tiden. 

Hos Like Anna i Tønder blev der afholdt Facebook-LIVE i går og succesen gentages torsdag den 28. januar kl. 11.00.