To eksisterende vandværker skal erstattes af ét nyt, når Glostrup Forsyning frem mod 2029 opfører et nyt vandværk på hjørnet af Essedal og Hvissingevej i Glostrup.
Opgaven er tildelt et konsortium bestående af Arkil og Envidan, der sammen med Sweco, PLH Arkitekter, 2Water og DI-Teknik har sammensat en løsning, hvor byggeri, vandbehandling og arkitektur er tænkt sammen fra begyndelsen.
Arkil har ansvaret for bygningsentreprisen. Samtidig får Arkil en central rolle i at sikre, at de mange forskellige fagligheder og leverancer spiller sammen gennem projektet.
– I Arkil er vi yderst tilfredse med, at vi er lykkedes med at levere den pakke, som samlet set lever bedst op til Glostrup Forsynings ønsker til byens nye vandværk. Vi ser frem til at bygge videre på det gode samarbejde, vi allerede har med både Glostrup Forsyning, vores konsortiepartner Envidan samt Sweco, PLH, 2Water og DI-Teknik som vigtige leverandører, siger Lasse Rosenløv Søjberg, afdelingschef i Arkil.
