Danske landmænd står midt i efterårsarbejdet og træffer lige nu beslutninger, der får økonomiske konsekvenser langt ind i 2027.
Problemet er bare, at væsentlige dele af rammerne fortsat er usikre.
Det er ikke rimelige vilkår for et erhverv, mener formanden for Spiras, Poul Christensen.
Forestil dig, at du skal investere millioner i din virksomhed, planlægge næste års produktion og indgå aftaler med medarbejdere og leverandører – men først bagefter får at vide, hvilke regler din virksomhed skal drives efter.
Det ville de færreste virksomhedsejere acceptere. Alligevel er det noget nær den virkelighed, danske landmænd står i lige nu.
Efterårsarbejdet kan ikke sættes på pause, mens Christiansborg arbejder videre. Marker skal tilsås, sædskifter planlægges, investeringer besluttes, og bedrifternes økonomi skal hænge sammen. Men samtidig er der fortsat usikkerhed om væsentlige dele af de rammer, som får betydning for produktionen i 2027.
– Det er ikke en rimelig måde at regulere et erhverv på, mener Poul Christensen, formand for den syddanske landbrugsorganisation Spiras.
Derfor er det også bemærkelsesværdigt, når tidligere justitsminister Søren Pind nu blander sig i debatten. I et indlæg i Berlingske kritiserer han ikke først og fremmest regeringens miljøpolitiske ambitioner. Han rejser et mere grundlæggende spørgsmål om retssikkerhed, lovgivning og den måde, staten behandler borgere og virksomheder på.
Har aldrig nægtet at bidrage
Det er en vigtig skelnen.
– For vi har aldrig sagt, at landbruget ikke skal reguleres. Vi har heller aldrig sagt, at vi ikke skal bidrage til et bedre vandmiljø, mere natur og den grønne omstilling. Vi siger noget langt mere enkelt: Reglerne skal være kendte, før mennesker og virksomheder forventes at handle efter dem. Det burde egentlig være en selvfølge, fortsætter Poul Christensen.
Regeringen nu meddelt et midlertidigt stop for nye og større konventionelle grisestalde. Også her er der opstået en diskussion om processen og det juridiske grundlag. Dermed begynder der at tegne sig et større billede.
– Det handler ikke længere kun om én kvælstofmodel, én bekendtgørelse eller én branche. Det handler om den forudsigelighed, som virksomheder er afhængige af, når de investerer, udvikler sig og skaber arbejdspladser. Og her rammer Søren Pind noget væsentligt, når han skriver, at vi ikke kan være bekendt at behandle hinanden på den måde. Jeg vil gerne vende den sætning til noget konstruktivt. For vi kan behandle hinanden anderledes.
– Regeringen kan skabe den nødvendige klarhed, inden nye krav får konsekvenser ude på bedrifterne. Den kan sænke tempoet dér, hvor regler og konsekvenser endnu ikke er tilstrækkeligt afklarede. Og den kan sætte sig til bordet med det erhverv, som skal få en historisk stor omlægning af Danmark til at lykkes i praksis. Landbruget er klar til den samtale.
Poul Christensen føjer til: – Vi ønsker omstillingen. Vi vil gerne levere på den grønne trepart. Og vi accepterer, at der følger regulering med. Men ordentlighed går begge veje. Vi beder ikke om at slippe for reglerne. Vi beder om at kende reglerne, før vi skal handle efter dem. Det burde ikke være et urimeligt krav i Danmark.
